På langtur med Avalon. Del 28.

Allan Carstensens billede
0
Din bedømmelse: Ingen

28. Rejsebrev 2. juni – 4. juli 2009.

Horta, Faial, Azorerne til Cherbourg, Frankrig via Ponta Delgada, Azorerne.

Hvis man synes overskriften virker forvirrende, er det meget forståeligt. Og hvorfor nu det?

Chili med Bjørn og jeg forlod sammen Horta den 2. juni. Vi havde besluttet, at vi ville sejle til Falmouth i Sydengland. En tur vi regnede med ville tage 12 til 14 dage. Men sådan skulle det ikke gå.
De første dage gik vi nordover med god fart. Vores etmål lå på mellem 143 og 145 sømil. På 3. dagen meddelte Herb over SSB-radioen, at et uvejr var ved at bygge op vestpå. Herb er bosiddende i Canada og guider sejlere via radio over Atlanterhavet. Det er en stor hjælp. Han anbefalede, at vi skulle gå østover så hurtigt som muligt, da uvejret forventedes senere at dreje op mod Irland. Vinden havde været ret spids lige siden starten. Vi gjorde, som han anbefalede. Vi fik mere fart og slæk på skøderne. Lavtrykket gjorde desværre ikke som forventet. 2 dage senere meddelte Herb, at vi hurtigt skulle sejle sydover, da lavtrykket dykkede sydøstover. Surt, når man skal nordøstover. 2 dage senere ramte uvejret os alligevel med stormende kuling (vindstyrke 9). Der var voldsomme vindbyger og 6-8 meter høj sø. Chili og jeg lå underdrejet. Alligevel skete der skader på båden. Svejsningerne på ophænget til Aries vindroret revnede. På et tidspunkt troede jeg det ville falde af. Selv om det var farligt at begive sig på dæk, var jeg nød til at give det nogle ekstra surringer. Vinduet i sprayhooden blæste ud. Alle de steder, hvor der kunne komme vand, kom der vand ind. Det var rigtig møg surt. Da vinden endelig lettede, var vi kommet så langt sydpå, at vi kun var ca. 200 sømil fra Ponta Delgada, São Miguel på Azorerne. Vi havde behov for at udbedre skaderne og slappe af. Vi besluttede, at sejle dertil. Torben og hans besætning på Espresso, der var sejlet hertil en uge før, hjalp os i havn og anviste pladser. Så den 12. juni efter 10 dages hård sejlads var vi næsten, hvor vi startede.
Min bror Arley, der egentlig skulle have sejlet med fra St. Martin, men blev forhindret af dødsfald i familien, lovede at komme til Ponto Delgada og hjælpe mig med at sejle den det sidste stykke hjem. Han kom den 16. juni. Alt blev udbedret, svejset og repareret. Bjørn, Arley og jeg hjalp hinanden. Vi havde nu ikke mulighed for at nå Hundested til den 4. juli som planlagt. Vi ville have taget en tur rundt på øen, men der var for meget, der skulle laves.
Den 18. juni gik det så af sted. Denne gang var destinationen ændret til Cherbourg i Frankrig. Jeg ville denne gang ikke lytte til Herb. Tænk, hvis han dirigerede os tilbage til Azorerne?? I stedet fik jeg nogle fine daglige vejrmeldinger fra Henrik, der havde sejlet med mig 4 måneder i Caribien. Enkelte vejrmeldinger fik vi også fra ”Rom Bjørn”, der var ven af Bjørn og sejlet med ham ved flere lejligheder.
Det gik fint den første uge. Så kom meldingen om hård kuling på vores vej. Den ta’r vi i stiv arm sagde vi. Intet skulle få os til at fravige vores kurs mod nordøst. Stormende kuling med mere end 42 knobs vind ramte os ca. 200 sømil fra Bretagne. Vi lagde os underdrejet. Babystaget sprang. Vind og regn piskede ned. Der var høje bølger. Chilis VHF radio gik i stykker, så vi mistede forbindelsen med hinanden. Hans generator var også stoppet med at lade batterier. Surt. 20 timer varede stormen. Vi drev væk fra hinanden. Kunne ikke se hinandens lanterner. Vi havde mistet forbindelsen med hinanden resten af turen – troede vi. Da vejret stilnede af, spejdede vi efter Chili. Og der lå han! Kun et par sømil væk. Godt nok på den anden side af os i forhold til før, så vi havde krydset hinanden under stormen. Vi sejlede over til ham og spurgte om alt var vel. Han havde det lidt vådt ombord, ellers var alt godt. Der var stadig vind, så vi fortsatte mod Cherbourg. Midt mellem de sydgående og nordgående storskibsruter nær Ilé d’Ouessant døde vinden totalt. Jeg startede motoren, men kunne slet ikke få den i omdrejninger. Checkede brændstoffilter og vandudskiller til motoren. Brændstoffet var gult og uigennemsigtigt. Vand i dieselen!!! Da jeg checkede tankluftomstilleren viste det sig, at jeg havde glemt at lukke til det udvendige tankluftindtag, da vi fyldte diesel på i Ponta Delgada. Her lå vi midt mellem de store skibe og motoren ville ikke starte – og ingen vind. Arley og jeg tømte hele tanken for blandingen af diesel og vand ved hjælp af en håndpumpe fra Chili. Mere end 140 liter skulle ud. Jeg rensede tank, motor og udskiftede filtrene. Mange af de store passerende skibe må have undret sig over, hvorfor vi lå der.
Heldigvis havde jeg 65 liter ren diesel i separate dunke stående på dækket. Det blev hældt i tanken. Efter 5 timer var vi igen klar til at fortsætte. Men der var ikke nok brændstof til, at vi kunne gå for motor til Cherbourg. I stedet gik vi til Camaret Sur Mer ca. 60 sømil fra, hvor vi lå. Vi ankom om eftermiddagen den 30. juni efter 12 dage til søs. På vejen ind i fjorden kom en meget stor og livlig flok hen til begge både. De lavede det helt store delfin show. Der blev taget film fra begge både.
Camaret er et hyggeligt men også meget turistet sted, og prisniveauet er da også ret pebret. Vi gik en lille tur. Fandt en pub og fik en øl. Bjørn fra Chili var så træt, at han faldt ned fra stolen i restauranten. Folk troede nok, at han var fuld. Bjørn havde de sidste 2 døgn måttet sidde i cockpittet og styr sin båd. Han har ingen elektrisk autopilot. Arley og jeg var rimeligt udhvilede, da vi kunne skifte i en 3-timers tørn.
Vi blev kun i Camaret Sur Mer til næste dag. Vi skulle videre. Der var stadig ikke meget vind. Dieseltanken og dunke blev fyldt op – og så gik det mod Cherbourg for motor – en tur på 175 sømil.
Vi skulle time afgangen med hensyn til tidevandet her, da den kan løbe meget stærkt. Vi kom derfor først af sted sent om eftermiddagen den 1. juli. De to nætter vi var undervejs holdt vi flere pauser på 3-4 timer for at Bjørn kunne sove. Det er hårdt, at skulle styre hele tiden. Timingen til Cherbourg blev helt forkert. Omkring kanaløen Alderney og nordspidsen af Nordmandiet løb strømmen så hårdt imod, at selv om vi gjorde 7 knob gennem vandet, kom vi ikke mere end 1,5 til 2 knob hen over grunden. Vi havde regnet med at komme i havn den 3. juli om morgenen, men klokken blev 2 om eftermiddagen i stedet.
Her skilles Chilis og Avalons veje efter næsten 2 års mere eller mindre samsejlads. Bjørn har været en utrolig fin og hjælpsom kammerat.
Bjørn bliver her et stykke tid. Hans kæreste Bente kommer den 6. juli. Arley og jeg drager videre den 4. juli og går direkte mod Kielerkanalen.
Hvis alt går vel påregner jeg, at Avalon ankommer til Hundested den 11. juli kl. 14.00. Der vil blive serveret øl, sodavand og småkager.

Cherbourg
Frankrig
49° 38' 49.2" N, 1° 37' 12.7344" W

Annonce