Venø Havn

4.666665
Gennemsnit: 4.7 (3 stemmer)
Havstokken
Struer 7600
Danmark
56° 33' 3.3876" N, 8° 36' 54.5796" E

Venø Havn er placeret på øen Venø, der ligger i den vestlige del af Limfjorden. Havnen blev etableret af øens fiskere og landmænd for over 100 år siden. Venø Havn er en lille hyggelig havn. Venø er kun 7 kilometer lang og 1,5 km på det bredeste sted.

Havnehuset fungerer som havnekontor, café og kiosk og tilbyder en vifte af lokale specialiteter og diverse kioskvarer. Poletter til badet kan købes i havnehuset og koster 10 kroner. Havnen har flere grillområder, der gerne må benyttes af gæstesejlere.

Venø Bådelaug har hjemhavn i Venø Havn.

Seværdigheder

Danmarks mindste kirke er Venø Kirke. Kirken er mindre end 10 meter lang og har ikke noget kirketårn. Om sommeren i juli og august spilles der solnedgangskoncerter ved kirken. Koncerterne begynder klokken 21.00 og varer typisk en times tid. Der er gratis adgang til koncerterne.

Venø indbyder til naturoplevelser, og her har man flere muligheder for at komme rundt på øen. Cykler kan lejes ved havnehuset. Det koster 50 kroner per dag at leje en cykel. Man har også mulighed for at få en guidet tur med VenøBussen.

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Tommy svarts billede

Der står godt nok at der er supermarked.men det er ikke muligt at købe så meget som et rundstykke.Med mindre at det er bestilt på camping pladsen.Men ellers er der hyggeligt og fred fyldt på Venø.

wsjs billede

Det yderste bassin kan være noget uroligt ved vestlige vinde.

HenningOlsens billede

Der er kommet nye ejere til den lille butik på havnen. Det er blevet rigtig hyggeligt. Der er også blevet lavet flere grill-pladser, så det er altid muligt at finde et sted i læ.
Man skal være opmærksom på vanddybden. Hold dig midt i sejlrenden på vej ind Wink

Annonce