Svanemøllehavnen

Viser nuværende, publicerede udgave af harbour Svanemøllehavnen, sidst redigeret af WSJ den 29/04/2017 - 09:47
4
Gennemsnit: 4 (1 stemme)
Havnens telefonnummer: 
39 20 22 21
Strandvænget 43
København Ø 2100
Danmark
55° 42' 59.5404" N, 12° 35' 25.5984" E
Havnepenge: 

2017:
Både under 2,5 m i bredden: 155,- pr. døgn.
Både mellem 2,5-3,5 m i bredden: 165,- pr. døgn.
Både over 3,5 m i bredden: 195,- pr. døgn.
Frihavn: 25,- pr. døgn.

Antal havnepladser: 
1100
Frihavn: 
Frihavn
Blå flag: 
Blåt flag

Svanemøllehavnen er Københavns største lystbådehavn med over 1100 pladser. Der er ingen egentlige gæstepladser, men fastliggerne er flinke til at vende pladsskiltene til grønt, når de sejler, så man vil altid kunne finde en ledig plads.

Cirka 600 meter fra havnen findes en indkøbsgade med alle typer forretninger. Havnekontoret er placeret på midtermolen, og her skal man henvende sig umiddelbart efter ankomst for betaling af havneafgift. Der er også placeret en automat i muren ved havnekontoret, hvor man kan købe et adgangskort til toiletbygningerne og vaskeriet. Det er samme chipkort, der bruges til betaling for bad, vaskeri og el. Kortet koster 50 kroner i depositum, der returneres ved tilbagelevering i samme automat.

Der findes en restuarant med rimelig priser i et havnens klubhuse.

Svanemøllehavnen er hjemhavn for Kjøbenhavns Amatør Sejlklub, Sejlklubben Sundet og Øresunds Sejlklub Frem.

Seværdigheder

Det tager cirka 8 minutter at gå til Nordhavnens station, hvor der afgår både bus og S-tog. Det tager cirka 10 minutter at komme med S-tog til Københavns hovedbanegård. I København er seværdigheder så som Tivoli, Strøget, Nyhavn og Nationalmuseet.

Du kan også vælge at tage S-tog nordpå til Klampenborg, hvor du finder Dyrehavsbakken eller den populære Bellevue badestrand.

Eksperimentarium er placeret cirka 20 minutters gang fra Svanemøllehavnen.

Besejling: 
Svanemøllehavnen kan anløbes døgnet rundt. To røde fyrbåker leder ind igennem Kalkbrænderiløbet til Svanemøllehavnen i kurs 208°. Løbet, der har en dybde på 6 meter, er desuden afmærket med røde og grønne topstager. Max 3 knob i havnebassinet.

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Jesper Hasseltofts billede

Havnen har desværre ikke noget benzin og diesel i øjeblikket. Men der arbejdes på at få et nyt firma til at overtage.
Af samme grund er der heller ikke nogen kiosk.
Jeg kan se at billederne af havnen er forældede. Da både midtermole og sydmole er lavet om.
Venlig hilsen Jesper, Sejlklubben Sundet

Trine Søes billede

Hej Jesper

Tak, jeg har rettet i Svanemøllehavnen. Hvis du er logget ind, kan du faktisk selv redigere i alle sejlnets havne. Du finder den grønne redigeringsknap i højre side under "Kontrolpanel". Når man redigere en havn, bliver udgaven først vist, når den er godkendt af Sejlnet - så vi er sikker på at informationen er korrekt.

Mvh

Trine Søe

Ryding Maritimes billede

Nu er der både kiosk og bådudstyr på svanemøllehavnen.

Ryding Maritime har sammen med Restaurant Sejlklubben Frem åbnet Marina kiosk/shop.
På midtermolen i det gamle havnekontor kan der nu købes is, slik, vand, øl og alt til klargøring af båden.
Åben hele påsken fra 10 - 17.30 - vi ses. /jacob

Annonce