Stauning Havn

4.666665
Gennemsnit: 4.7 (3 stemmer)
Havnens telefonnummer: 
97 36 93 23
Strandvejen 18
Skjern 6900
Danmark
55° 57' 13.7736" N, 8° 22' 15.0888" E
Havnepenge: 

2015:
Alle både uanset størrelse koster 120 kroner, hvis der overnattes.
Alle både uanset størrelse koster 60 kroner, hvis der ikke overnattes.
Strøm koster 23 kroner i døgnet.
Medlemmer af frihavnsordningen ligger gratis de første 3 døgn.

Antal havnepladser: 
250
Frihavn: 
Frihavn
Blå flag: 
Blåt flag

Stauning havn er beliggende i Ringkøbing Fjords østlige side. Miljøet omkring havnen byder på små hyggelig huse samt en restaurant. Havnen er et yndet udflugtsmål for såvel borgere i Stauning by som folk udefra.

Den nærmeste indkøbsmulighed er i Stauning by, hvor der ligger en DagligBrugs.

I bådklubbens klubhus findes toilet og baderum. Der er også vaskemaskine og tørretumbler. Et veludstyret køkken med alle moderne faciliteter til fri afbenyttelse for gæstesejlere.

Stauning Bådklub har hjemhavn i Stauning havn.

Seværdigheder

Stauning Kirke er en usædvanlig stor landsbykirke. Sognet var meget velstående i middelalderen på grund af kvægopdræt på fjordengene, og derfor blev der bygget en stor kirke. Kirkegården omkranses af en middelalderlig stenmur. Ved indgangene ses stadig færistene, der skulle hindre kvæget adgang til kirkegården.

Danmarks Flymusems samling er placeret ved Stauning Lufthavn. Danmarks Flymuseum er et 7600 m² stort, moderne og levende flymuseum med 50 danske og udenlandske luftfartøjer fra 1911–2000. Museet udstiller blandt andet svævefly, veteranfly, jagerfly og helikoptere. Det koster 55 kroner for voksne og 20 kroner for børn i entré.

Besejling: 
Stauning havn kan anløbes døgnet rundt forudsat, at det er lyst og sigtbart vejr. Dybden i den gravede rende og i havnen er 1,2 meter. Renden kan være tilsandet i nordvestsiden. To båker på grå pæle med rød trekanttopbetegnelse leder holdt overet ind i 049,5° gennem sejlrenden til havnen. Der er en fartbegrænsning på 2 knob i havnebassinet. Sejlrenden ind til havnen er 3,2 km lang og meget smal, man skal tage sig iagt for vind på tværs af sejlrenden. Der er slæbested for trailerbåde, og den er ganske udmærket.

Annonce