Rødvig Havn

Viser nuværende, publicerede udgave af harbour Rødvig Havn, sidst redigeret af Trine Søe den 16/06/2015 - 10:03
4.333335
Gennemsnit: 4.3 (3 stemmer)
Havnens telefonnummer: 
56 50 60 07
Havnevej 21
Rødvig Stevns 4673
Danmark
55° 15' 12.6972" N, 12° 22' 28.7292" E
Havnepenge: 

Takster 2015
Både under 10 meter i længden koster 140 kroner i døgnet.
Både mellem 10-15 meter i længden koster 180 kroner i døgnet.
Både mellem 15-20 meter i længden koster 280 kroner i døgnet.
Både over 20 meter i længden koster 310 kroner i døgnet.

Antal havnepladser: 
133
Frihavn: 
Nej
Blå flag: 
Blåt flag

Rødvig Havn er placeret på halvøen Stevns. Havnen ligger ved foden af en stejl ni meter høj klint af moræneler.

Rødvig havn er en dejlig havn, og der er som regel ingen problemer med at få plads - selv i højsæsonen. Havnen er et skønt miks mellem lystbådehavn og fiskerihavn. Der findes en stor maritim inspireret legeplads på havnens område, hvor børn og barnelig sjæle kan lege løs.

Rødvig kro er absolut et besøg værd, hvis man har lyst til at gå ud og spise. Menu og a la carte serveres i de hyggelige gamle krostuer med udsigt over vandet.

Sejlklubben Rødvig Stevns har hjemhavn i Rødvig havn.

Seværdigheder

Lige ved havnen finder man byens varetegn - en rekonstrueret flintovn. Det er den 3. ovn, der står på stedet - første ovn blevet bygget omkring 1870. I flintovnen blev flint fra Stevns Klint brændt til flintmel, som blev anvendt til glasur på fajancefabrikker.

Boesdal er et nedlagt kalkbrud, der kan besøges. Turen fra Rødvig til det nedlagte kalkbrud Boesdal, kan gøres ovenpå klinten ad en fredet trampesti eller langs stranden. Rester af de to gamle kalkovne fra 1930erne, samt en enorm pyramideformet lagerbygning til jordbrugskalk er bevaret.

Besejling: 
Rødvig havn kan anløbes døgnet rundt. Vær opmærksom på bundgarn og andet fiskegrej på begge sider af indsejlingen til havnen. Der forekommer tilsanding ved havneindløbets østlige molehoved, så hold afstand. Der er fartbegrænsning på 3 knob i havnebassinet.

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Thor.chrats billede

Rigtig dejlig havn, med alle faciliteter.

HanneAnds billede

Kan jeg kun give dig ret i. vi har besøgt Rødvig havn mange gange både til søs men også i bil.
Helt klart at vi kommer dertil igen og igen.

HanneAnds billede

Vi har lige været til Flydende bådmesse her I dag.
Det var en ganske udmærket arrangement, men vi manglede en god plan over selve området.
Der var ganske vist en plan på nettet, men den var ikke til ret megen hjælp, fordi selve omridset var ok, men hvad der stod vedr. boderne var så utydelige at vi kunne ikke engang se det, selv om vi forstørrede planen via Microsoft Word programmet.
Håber det bliver bedre til næste bådmesse.
Hilsen Hanne..

Annonce