Mommark Marina

Viser nuværende, publicerede udgave af harbour Mommark Marina, sidst redigeret af Trine Søe den 03/07/2014 - 14:55
2.333335
Gennemsnit: 2.3 (3 stemmer)
Havnens telefonnummer: 
74 40 77 00
Mommarkvej 382
Sydals 6470
Danmark
54° 55' 56.4636" N, 10° 2' 39.6492" E
Havnepenge: 

Både indtil 14 meter i længden koster 125 kroner per døgn.
El koster 5 kroner per døgn

Antal havnepladser: 
60
Frihavn: 
Nej
Blå flag: 
Nej

Mommark Marina ligger placeret på østlige del af øen Als. Havnen er lille og hyggelig og ligger i forbindelse med en campingplads.

Der findes toilet og badefaciliteter. Der er en restaurant ved havnen, hvor det er muligt at spise. Man kan købe friskfanget fisk hos de lokale fiskere. Der afgår bus til Høruphavn og Sønderborg fra havnen.

Seværdigheder

Naturen i området indbyder til traveture. Der er en flot og uspoleret natur omkring Mommark. Gå på opdagelse på de mange naturstier, nyd naturen og fuglene synge.

Galleri Eje er ejet af skuespilleren og multikunstneren Thomas Eje. Galleriet har åbent fra 1. juli, og det er muligt at opleve malerier og keramik af Thomas Eje og hans kone Kathrine Scrivens Eje. Galleri Eje findes på adressen Nedervej 6.

Dansk Glaskunst er placeret i Høruphav, men absolut et besøg værd. Her er det muligt at opleve ægteparret John og Ulrika Poulsen arbejde med glas og kunst. Parret har mere end 30 års erfaring, og er absolut nogle af Danmarks dygtigste glaspustere. Deres produkter kan købes i butikken, hvis man ønsker at få noget specielt med hjem.

Besejling: 
Mommark Marina kan anløbes døgnet rundt. Sejlrenden, der er 4.5 meter dyb, indtil havnen er afmærket med en grøn og en rød stage med topbetegnelse. Den røde stage flyttes flere gange i løbet af sæsonen, da sandpullen ved havnen flytter sig. Havnens to østlige molearme er fyrbelyste med et fl.r 3 sek (blinker rødt hvert 3 sekund) og et rødt fast lys. Fyrene er i øvrigt glimrende landmærker ved dagslys. Der er en fartbegrænsning på 3 knob i havnebassinet.

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Mommark Marinas billede

Må vi præsentere vores nyudsprungne blomst på østkysten af Als, Mommark Marina. Marinaen er nu på private hænder, og har gennemgået et voldsom renovering. Begejstrede sejlere kommer hver dag i havn og udtrykker deres overraskelse og glæde over hvor dejligt der igen er blevet i Mommark. Ny 3* servicebygning, med alle tænkelige faceliteter, og en dejlig "restaurant", med udvalg i kødretter, fisk og selvfølgelig is og pølser. Vi garanterer din fulde tilfredshed...se mere på www.mommarkmarina.dk
Vi glæder os til at se jer i Mommark....
Ohøj..! fra
Claus og Carsten
Mommark Marina...

Vir123s billede

Dårlig oplevelse med sur havnefoged der skældte ud på børnene og mange røde pladser som lå ubenyttede hen. Kan ikke anbefales.

Annonce