Høruphav Havn

Viser nuværende, publicerede udgave af harbour Høruphav Havn, sidst redigeret af WSJ den 22/07/2016 - 20:08
4.666665
Gennemsnit: 4.7 (6 stemmer)
Havnens telefonnummer: 
74 41 61 20
Færgegang 9
Sydals 6470
Danmark
54° 54' 24.1452" N, 9° 53' 18.6576" E
Havnepenge: 

Både under 8 meter i længden koster 100 kroner per døgn.
Både mellem 8-11 meter i længden koster 140 kroner per døgn.
Både mellem 11-14 meter i længden koster 170 kroner per døgn.
Både over 14 meter i længden koster 260 kroner per døgn.

Antal havnepladser: 
325
Frihavn: 
Nej
Blå flag: 
Nej

Havnen er beliggende på sydkysten af Als i Høruphav i Sønderborg bugt.

Cirka 5 minutters gang fra havnen findes et større indkøbscenter, der blandt har supermarked, postkontor og salg af flaskegas. Centret har også åbent søn- og helligdage. Der afgår bus til Sønderborg flere gange dagligt, der byder på spændende oplevelser og indkøbsmuligheder.

Det er muligt at købe badepoletter af 5 kroner stykket af havnefogeden, så man kan benytte havnens badefaciliteter. Havnens grillpladser er placeret på en skråning, hvorfra man har udsigt ud over havnen og bugten.

Høruphav Brolaug har hjemhavn i Høruphav Havn.

Seværdigheder

Få hundrede meter fra havnen findes et fredet naturområde kaldet Trillen. Trillen byder på en helt særlig vegetation og et imponerende fugleliv. Trillen består af en lang sandtange med flere små øer, som omkranser den fuglerige sø Vælddam. På den største af øerne Store Trille er der en næsten urskovsagtig bevoksning og et fugletårn med fin udsigt over Vælddam.

Besejling: 
Høruphav Havn kan anløbes døgnet rundt, så længe det er lyst og sigtbart vejr. Havnen kan i sommerhalvåret besejles under alle vindforhold. Havnen er fyrbelyst og broerne oplyste. Grunden ved Trillen sydvest for havnen er afmærket med rød stage. Kabel ved havnen fra Als til Kegnæs. Der forekommer bundgarn og andet fiskegrej i området omkring havnen. Der er en fartbegrænsning på 3 knob i havnebassinet.

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Finn Johannsens billede

En hyggelig havn som har hvad der skal til, for et behageligt ophold.

Annonce