Femø Havn

Viser nuværende, publicerede udgave af harbour Femø Havn, sidst redigeret af WSJ den 10/01/2015 - 19:50
4.333335
Gennemsnit: 4.3 (3 stemmer)
Havnens telefonnummer: 
23 60 30 32
Femø Havn 1
Maribo 4930
Danmark
54° 58' 20.2224" N, 11° 30' 49.6548" E
Havnepenge: 

Både indtil 9 meter i længden koster 125 kroner per døgn.
Både mellem 9-12 meter i længde koster 150 kroner per døgn.
Både mellem 12-15 meter i længden koster 180 kroner per døgn.
El koster 20 kroner per døgn.

Antal havnepladser: 
80
Frihavn: 
Nej
Blå flag: 
Blåt flag

Femø havn er placeret på Femøs nordvest side i Smålandsfarvandet. Der bor 144 personer på Femø. Havnen er lille og meget hyggelig.

Det er muligt at proviantere i sommermåneder i en super købsmandsbutik, der holder til på havnen.

Femø havns Bådelaug har hjemhavn i Femø Havn.

Seværdigheder

Femø har tidligere været en æbleø - det vil sige, at øen har været fuld af æbleplantager. Den rødbrune lange bygning på havnen er øen gamle frugtcentral. Bygningen blev opført i 1934, og ophørte som frugtcentral i 1976.

Det er oplagt at cykle eller gå rundt på Femø. Naturen er enestående, og terrænet skifter hurtigt. Der er mange snoede veje og stier, hvor man kan lade sig forføre rundt på øen.

Femø Jazzfestival afholdes hvert år i den 1. weekend i august. Havnen og hele øen svinger af jazzmusik.

Der afgår færge til Kragenæs på Lolland.

Besejling: 
Femø Havn kan anløbes døgnet rundt, så længe vejret er lyst og sigtbart. Havnens grønne fyrbåker leder ind i kurs 096°. Sejlrenden er afmærket med grønne tønder med topbetegnelse. Vis hensyn til færgetrafikken i området. Der er en fartbegrænsnings på 3 knob i havnebassinet.

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
bendsens billede

Det siges - vi har ikke prøvet det selv - at hvis man vil op på Femø Kro og have et solidt måltid, ringer man derop, så kommer de og henter én på havnen i deres minibus og kører én tilbage igen bagefter.

Det må man da kalde service Shock)

Da vi var der sidst, stod der krukker med friske krydderurter til fri afbenyttelse.

Annonce