Anholt Havn

Viser nuværende, publicerede udgave af harbour Anholt Havn, sidst redigeret af Trine Søe den 14/07/2015 - 10:15
3.8
Gennemsnit: 3.8 (10 stemmer)
Havnens telefonnummer: 
86 31 90 08
Gennem Landet 61
Anholt 8592
Danmark
56° 42' 54.9684" N, 11° 30' 36.0036" E
Havnepenge: 
Både under 11 meter i længden koster 150 kroner per døgn. Både mellem 11-13 meter i længden koster 200 kroner per døgn. Både mellem 13-15 meter i længden koster 250 kroner per døgn. Både over 15 meter i længden koster 350 kroner per døgn.
Antal havnepladser: 
250
Frihavn: 
Nej
Blå flag: 
Blåt flag

File 11376

Anholt havn er en naturskøn perle placeret midt i Kattegat. Her bor cirka 160 mennesker fast på øen. Om sommeren er det ikke unormalt, at der opholder sig 6000 mennesker på øen.

Havnen har et sejlerhus med sejlerstue samt gode toilet- og badefaciliteter. Havnekontoret holder også til i sejlerhuset. Der er gode grillpladser ved havnen, hvor havnefogeden tænder op hver dag kl. 17.30 i sommersæsonen (juni, juli, august) - når vejret tillader det. På havnearealet findes også en købmand med bagerafdeling. Derudover er der en fiskehandel, hvor man kan købe friskfanget fisk.

Seværdigheder

Anholt har Nordeuropas største ørken. Om sommeren arrangeres ørkenvandringer - spørg havnefogeden, hvis du er interesseret. Man kan naturligvis også begive sig ud på egen hånd.

Det er også muligt at gå ud til Anholts fyr, hvor der er opstillet kikkerter. Her kan man spejde efter sæler, fugle og andet dyreliv. Totten, der er Anholts yderste spids af ørkenen, er et populært opholdssted for sælerne - området er totalfredet.

Besejling: 
Anduvning fra S og W: Vær opmærksom på den uafmærkede sten 0,5 sm S for indsejlingen. Vær opmærksom på, at der kan være strøm på tværs af indsejlingen. Fortøjning sker ved flydebroer med hækbøjer. Den N-lige kaj er forbeholdt fiskerne. Er der ikke plads i inderbassinet, kan man ligge for svaj i den S-lige del af yderbassinet. En anden mulighed er at ligge langskibs på indersiden af molehovederne. Yderbassinet er uroligt ved W-lige vinde. Havnen er fyrbelyst.

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Heine Misfelts billede

Nok en fin havn, der var dog ik plads da vi var der. Med pyt vi låg på anker ved stranden i 3 dage

Annonce