VHF radio M-TECH SX35 DSC

Lennarts billede
0
Din bedømmelse: Ingen

Hej I gruppen

Jeg har en VHF radio som jeg er i tvivl om virker.
Modellen hedder M-TECH SX 35 DCS.
Er der nogen her som har erfaring med den ?

Jeg vil gerne teste den hjemme og har afmonteret den.

Jeg hører kun "skrat" og ved ikke om det er min antenne på båden der ikke virker, om jeg betjener den forkert når jeg lytter.

Kan man 9 km inde i land kaste en eller anden lille antenne op og afprøve den, for at se om VHFén virker ?

Hvordan tester jeg den ?

Mvh
Lennart

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Christian von Leck Østergaards billede

Du må slet ikke sende uden antenne. Du har nok brændt enheden af. Den kan muligvis ikke komme af med strøm og varme, når der ingen antenne er på...

Lennarts billede

Hej Christian

Tak for svaret.

Jeg har haft 24VDC på enheden og set at den kunne spændingssættes.
Jeg mener ikke jeg har forsøgt at sende, bare fordi jeg drejet på kanalvælgeren.
Det jeg er 100% sikker på er at jeg ikke har rørt ved microfonenheden, og har ikke trykket på hjørneknappen, altså den jeg forventer er sende knappen når jeg skal tale.
(Den er IKKE rørt med spænding på enheden.)
Jeg har mere en fornemmelse af at kablets tilslutning, eller kabelforbindelsen ikke er som den skal være på enheden.

Er der en kanal jeg kan slå op på og lytte på og med sikkerhed høre noget kommunikation ?

Mvh
Lennart

Christian von Leck Østergaards billede

Nå! Det var godt. Jeg plejer at tage mikrofonen at, når der ingen antenne er på.
På kanal 16 er der som regel noget trafik. Nu ved jeg ikke hvor du bor, men Aarhus havn bruger kanal 12, så der er der altid noget.

Lennarts billede

Hej Christian

Det tip vil jeg tage til mig, tak for det !
Faktisk er jeg lidt heldig, at jeg ikke har prøvet at trykke på knapperne, det har udelukkende været for ikke at buldre ud i æteren med dumheder.

Dvs. hvis radioen er ok, og antennen er ok så skulle jeg altså med sikkerhed kunne høre noget trafik på kanal 16 eller 12 ?
Hilsen
Lennart

Lennarts billede

Det ville være rart hvis nogen kunne give mig et tip hvordan jeg får min VHF radio testet.

Lige nu ved jeg ikke hvorfor jeg ikke kan høre noget på nogen kanaler.

Jeg ser 3 muligheder:

1. Kablet på antenne tilslutningen eller kabel giver mig ikke en ordentlig forbindelse.
2. Radioen er defekt.
3. Måske betjener jeg den forkert, måske er det ikke nok at VHF radio viser kanal 16 eller .....72,73,74 jeg skal gøre noget mere for at få forbindelse, og kunne høre andres trafik !

Det ville være rigtig godt hvis jeg kunne få testet radioen, syntes det er en anelse dyrt at købe en ny radio, for så at finde ud af at det er antennen den er gal med.

Er der nogen der har kendskab til et sted hvor man kan få den testet ?
Kan nogen give mig et tip, link, virksomhed eller lignende ?
mvh
Lennart

Torben H Jørgensens billede

Der er en drejekontakt der hedder SQL, har du prøvet at dreje på den?
Har været inde og finde et billede af din VHF, kan se at den sidder i sammen kontakt som VOL, men på din hedder den bare SQ.

Lennarts billede

Hej Torben
Ja den er blevet aktiveret.
Det havde ingen virkning, eller det ændrede ikke på noget.
Jeg frygter VHFén er "død", men jeg vil gerne lige sikre mig at det ikke er antenneforhold som er problemet.
Mvh
Lennart

Jacob Laugesens billede

Du kan komme forbi med den i Egå så kan jeg teste den. Jeg har en magen til. Du kan også sende den. Jeg kan sende den retur for 30 kr. Eller så søg på og lav en hjemmelavet dipol antenne til vhf båndet og test med.

Du skal få konstant støj når du skruer op for SQ. Så skal du skrue ned til støjen akkurat forsvinder.
Derudover så skal radioen kun have 12 volt.

pgrimstrups billede

Min radio var tilsyneladende også død (også en M-Tech, nummeret husker jeg ikke). Jeg havde masten nede i anden anledning og valgte at sætte en ny VHF antenne og et ny kabel i masten op. Det hjalp ikke. Men efter en grundig rensning af alle stikforbindelser i antennekablet - især under mastefoden dukkede en masse fin snak op.

Rass billede

Hej,
Selv om det er en gammel tråd prøver jeg alligevel .....
Jeg har en m-tech sx 35 med periodisk fejl i mikrofonen, møg irriterende.
Jeg har loddet alle ledninger om, skiftet mikrofon enhed men uden held.
Er der nogen der har en død radio som gerne vil organdonere en mikrofon til min radio ?

Annonce