Fortøjninger ved høj/lav vande

Rene Hornshøjs billede
4.666665
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 4.7 (3 stemmer)
Billede: 

I Haderslev havde vi mandag d.24-9 højvande da vinden var i SØ. Dette sker mange gange om året i vores havn grundet beliggenheden mod øst. Som man kan se på billede er broen ved at blive oversvømmet, på det tidspunkt var vandstanden 82 cm over daglig vande, senere på aften steg den til 105 cm.
Jeg var ude på broen for at løsne fortøjninger på de både hvor ejeren ikke selv havde gjort det, uvist af hvilke årsager. Men da vi passer på hinandens både i Haderslev sejlforening er det jo naturligt at hjælpe.
Der var dog 2 både som jeg ikke kunne hjælpe pga. at fortøjningerne var ført tilbage til båden det betød, på den ene kunne jeg ikke nå op, og på den anden fordi den lå for langt ude. Så min pointe er at når man ligger på sin plads i sin havn, så tjek vandstanden ved blæsevejr (DMI Vandstand med 3 dages forvarsel) når man nu ved vandet stige/falder og forbind enden af fortøjningerne til pælen i land med dobbelt halvstik eller lign. Så er det muligt at regulere længden selvom man ikke kan nå båden.

René

Grupper:

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
oems billede

Dejligt at høre om hjælpsomhed.

I Vejle er et af de store fordele ved den nye lystbådehavn at vi ligger ved en flydebro. Her skal man nemlig ikke tænke på høj/og lavvande, for broen følger jo med og vi ligger med siden til en Y-bom, der sidder på broen.

Annonce