SAGA Sejlere

SAGA Sejlere

Gruppen er hovedsageligt for ejere af SAGA både med henblik på udveksling af erfaringer samt tips og gode ideer.
Jeg er selv helt ny med hensyn til SAGA både, har tidligere haft en lille Crescent 16" jolle med kabine, men den blev for lille, og derfor gik jeg over til en SAGA 24 som jeg PT. sejler rundt i Ringkøbing fjord med, for at få noget mere erfaring med den.

Erfaringer med Bladt diesel

Lidt opfølgning på mine erfaringer med den nye Bladt diesel som jeg fik monteret i båden i august 2012 og det er så nu 4. hele sæson jeg skal i gang med, med den nye motor. i 2012 hvor motoren blev installeret kørte det hele som smurt, ingen problemer. I 2013 Var der nogle småting, såsom en kølerslange der sprang, en utæthed omkring bundproppen til olien, proppen var slet ikke spændt. efter dette gik dieselpumpen i stykker, det vil sige den blev utæt sammen med et par små diesel slanger, alt dette blev udbedret uden der blev stillet spørgsmål fra Peter Bladt, og siden har motoren kørt som den skulle, selv efter en lang og nogle gange hård vinter, blev båden pakket ud, og diverse filtre skiftet ud, og motoren blev startet op og kom i første hug, og har gjort det lige siden, så alt i alt er jeg utroligt godt tilfreds med investeringen i en Bladt diesel, den er både økonomisk og nem at have med at gøre, reservedele som oliefiltre og dieselfilter er lette at skaffe hjem fra Bladt diesel og kommer rimeligt hurtigt. Peter Bladt stod for alt hvad der havde med den nye motor at gøre, lige fra indkøb til installation og service samt udregning af størrelsen på en ny propel, hvilket i øvrigt har givet lidt mere fart i båden i forhold til den gamle Bukh motor. Jeg kan kun ud fra mine erfaringer anbefale en Bladt Diesel. Mvh. Bent Hansen en glad og tilfreds ejer af Bladt diesel 21 HK motor

Sejltimer for året 2012

Så er året 2012 ved at rinde ud, og jeg må konstaterer, at det ikke blev til så mange sejltimer som jeg havde håbet på inden båden kom i vandet. Der kom lige en ødelagt motor i vejen, så denne måtte skiftes, det tog så noget længere tid en først antaget, men den nye motor kom på plads og båden kom tilbage i dets rette element, men, men, så var vejret ikke som ønsket, og sejltimerne blev reduceret temmelig kraftigt i forhold til det forventede, det blev kun til 7,7 timer på motorens timetæller, og det er sgu for lidt så håber det bliver bedre i 2013. Vil så lige tilslut ønske alle en glædelig jul og godt nyt sejler år 2013. Mvh.Bent.

Heldækkende presenning til Saga 24

Er der nogen som har en heldækkende presenning til en Saga 24 som kan oplyse mig om hvor de kan købes. Jeg kunne godt tænke mig at få båden pakket helt ind så vinden ikke kan få fat i noget og ødelægge det. Fik både kaleche og presenning revet i stykker under den sidste orkan, så derfor er en heldækkende presenning ønskelig. Mvh.Bent.

Annonce