Gør det selv - tips & tricks

Gør det selv - tips & tricks

Alle er velkommen til at deltage i denne gruppe. Man behøver ikke at have stor erfaring med gør-det-selv projekter - men blot et plus, hvis man har. Det er også her, det er muligt at dele tips og tricks.

Mulige emner i gruppen:

Reparation og vedligeholdelse
Male/Polering
Glasfiberreparationer
Rig, tovværk, sejl og kalecher
Vedligeholdelse af lak
Vedligeholdelse af motorer
Elektronik

Ledninger i masten?

Vi skal have monteret 2 lanterner på masten, men jeg kan ikke rigtig finde ud af om ledningerne bare kan trækkes igennem masten, eller om det er bedst de ligger uden på masten. Der kører i forvejen 2 fald indeni masten - kan de ødelægge ledningerne eller måske slide hul på dem?

Håber der er andre herinde, der har prøvet noget ligende eller kan give et godt råd. Vi vil helst have ledningerne skjult i masten, da det er pænest og nok også mest praktisk.

Mvh

Birgitte & Jørgen


Vinterpresenning?

Båden skal på land i weekenden. Jeg er i tvivl om, hvilke fordele der er ved at pakke båden ind i en vinterpresenning. Jeg kan se på havnen, at cirka halvdelen af bådene er pakket ind for vinteren. Jeg overvejer om, jeg skal anskaffe mig en vinterpresenning til min båd. Men hvilke fordele er der? og er det slidet værd? Får man ikke mug problemer, hvis man pakker båden for meget ind? Mads - Jyllinge Havn.

Sprayhood - Trine

Hej Trine. I gruppen MAXI BÅDE spørger du lidt til syning af sprayhood. Det er ikke ikke umuligt at sy den selv, en god kraftig symaskine og tålmodighed klare det meste. Når du ovenikøbet har den gamle som skabelon, er det jo nemt. Vi har syet en til vores MAXI 87 + en primitiv kaleche. Dog lavede jeg en "forrude" i polycarbonat først, så det var jo noget nemmere at sy en sprayhood der ikke skulle være så stor. Men bind / tape bøjlerne hvor de skal være, og brug plastik og dobbelt klæbende tape til at lave en skabelon. På de sidste fotos på linket, kan du se min MAXI sprayhood. (jeg skriver her, fordi jeg ikke kan lave indlæg i MAXI BÅDE da jeg ikke er medlem, og det ønsker jeg ikke at blive :-)) http://www.honet.dk/maxi87/index.html

Rengøring af fender og andet.

Efter mange forsøg, med mange produkter, er Deck Super Reiniger fra Yachticon det eneste produkt som opfylder mine krav til rengøring af fender. Fenderne bliver helt rene og bibeholder en glat og smudsafvisende overflade. Angriber ikke overfladen som acetone og andre skrappe midler gør. Derudover er produktet fanatstisk til rengøring på glasfiber. Produktet fjerne nemt meget genstridige sorte striber på båden. Men fremfor alt, så efterlader produktet en glat "film" så vandet perler af bagefter. Se billed under menu MEDIE

Tørdragt

Jeg er primært jollesejler og i den forbindelse har jeg arvet en tørdragt fra en af mine venner, der ikke skal bruge den mere. Jeg vil rigtig gerne bruge tørdragten, især nu hvor det bliver koldt at sejle. Desværre er to af manchetterne ikke i så heldig stand (revnet og utæt).

Kan jeg selv skifte manchetterne? Det drejer sig om halsmanchetten og en håndledsmanchet.

Hvor kan jeg købe nye manchetter?


Vinterklargøring af båd

Nu skal det gode skib snart på land, og i den forbindelse tænkte jeg på, hvad og hvor meget gør I ud af optagningen? Hvor meget vinterklargøres din båd?

Udstyr - hvor meget?

Hej alle

Jeg er ny herinde, og er lidt i tvivl om, hvor jeg skal placerer mit spørgsmål henne...he he mine spørgsmål? Så undskyld hvis det er forkert.

Jeg hedder Dennis, og bor sammen med min kæreste Christina. Vi er gået i gang med at tage duelighedsbevis på aftensskolen, da vi gerne vil købe en mindre båd til foråret. Men som den praktiske gris tænkte jeg, at vi allerede nu skulle til at tænke på, hvad vi skal have af udstyr, når vi får båd.

Hvad skal vi have af sejlertøj? Vi vil kun sejle ture, og ikke deltage i kapsejladser. Er der stor forskel på det dyre og det billige regnsæt, støvler og trøjer? Vi synes begge, at det er svært at gennemskue.

Hvad skal man have ombord? Vi kan tænke os til søkort og sikkerhedsudstyr. Men er der andet?


Udskiftning af bådnavn

Jeg søger et godt råd, da jeg vil skifte bogstaverne i vores båds navn og hjemmehavn. Det er simpelthen blevet for slidte at se på. Men hvordan griber jeg det an. 1. Hvordan får jeg de siddende bogstaver nemmest af? 2. Skal jeg behandle med noget bagefter? Her tænker jeg mest på bådens gelcoat. 3. Hvor kan jeg købe nye fine bogstaver/folie? - gerne billigt, da jeg ikke gider bruge en formue på det. 4. Er der noget jeg skal være særlig opmærksom på? Hvis du ikke svare på det hele, er det også okay - jeg søger bare hjælp, der hvor jeg kan få det. Så svar, hvis du kender et eller flere af svarene på mine spørgsmål. På forhånd tak Annemette.

Mugpletter på sejl

Jeg har lige taget sejlene hjem. Men desværre har mit forsejl fået små mug pletter. Det er ikke overalt, men det er i hvert fald ikke pænt.

Kan jeg vaske det med klorin og vand, uden at det betyder farveforskel på sejlet? Eller findes der en anden måde at gøre det på? Jeg har lagt sejlet ud, så muggen ikke spreder sig til andre steder på sejlet (håber det giver mening).

Charlotte


Fald & Reb

Jeg har en lille båd, og jeg har tænkt på at skifte fald og tovværk ombord. Er der nogen, der har nogen erfaring med skiftning af fald? Hvad skal jeg tænke på? Hvor tit bør man skifte fald og tovværk ombord? Gode råd modtages gerne, da det er første gang, jeg skal prøve. Sanne

Sprayhood

Jeg påtænker at give mig i kaste med et større syprojekt i vinterens løb - at sy en ny sprayhood til båden. Er der nogen der ved, hvor man kan købe stof og andet materiale til projektet?

Er der noget, jeg skal vide inden jeg går igang? Jeg har den gamle sprayhood, som jeg har tænkt mig at flå fra hinanden og bruge som model. Jeg skal dog ud og anskaffe nye bøjler til den.

God råd modtages gerne!


Teak træ

Hej, jeg står og skal igang med at renoverer noget af træværket i min båd, bla. skabslåger og borde men mangler teak træ enten som plader eller som finér, er der nogen der ved hvor man kan købe det, eller evt. kender andre ligeså holdbare træsorter der er til at betale sig fra. Mvh.Bent Hansen

Annonce