Foldepropel

Finn Skov Nielsens billede
2
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 2 (3 stemmer)

Hej
Jeg står måske overfor at skal have en ny foldepropel til min Dehler 34. Min motor er en Yanmar 18 hp, og jeg kunne godt tænke mig en noget større propel - sådan jeg går samme fart, men med lavere omdrejninger end med den gamle propel.
Hvad er konsekvensen ved at vælge en større propel - er der nogen derchar erfaringer med det?

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Michael Bo Andersens billede

Hej Finn
Du kan ikke bare sætte en større propel på, motorydelse og propelstørrelse skal passe sammen da du ellers overbelaster din motor.
Jeg kan ikke huske størrelsen på min propel, men vil gerne kigge efter når jeg kommer på land, om en 14 dages tid.

Hilsen Michael

Finn Skov Nielsens billede

Hej Michael
Talte med Tysker i sommers der havde monteret en 3-bladet propel på sin Dehler 34, (fik ikke størrelsen), han sagde at han kunne holde samme fart med lavere omdrejninger.
Den foldepropel jeg har på nu er en gori 2-bladet 15-12.

Hilsen Finn

Niels Clausens billede

Hej Finn

Prøv dette link:

http://www.flexofold.com/upload_dir/docs/Test_YachtingMonthly_low.pdf

Det er en omfattende test af foldepropeller, vendepropeller og fast propel. Hvis du orker kan du også læse det her:

http://www.mysailing.com.au/news/folding-prop-gear-test.

Konklusionerne er som jeg læser det at en for stor propel giver risiko for at beskadige motoren.Desuden at udformningen af propellen har stor indflydelse på effektiviteten. Med andre ord skulle du med en moderne folde eller vendepropel kunne sejle med lavere omdrejninger og bedre økonomi end med din gamle propel selvom den nye ikke nødvendigvis er større.

I øvrigt et fint initiativ med en Dehler 34 gruppe; jeg har også savnet et sted at udveksle erfaringer.

Mvh
Niels

Michael Bo Andersens billede

Hej Finn
Jeg tror også min er den størrelse (uden at være sikker). Men Niels har ret, de nye vendepropeller skulle være meget effektive. Vi har et enkelt medlem hos os der fik sådan en for et årstid siden og han er meget begejstret for den.

Mvh
Michael

Finn Skov Nielsens billede

Hej Niels, et par meget interessante linkssom jeg lige skal have tid til at studere nærmere.
Har i begge også Dehler både.

Finn

Michael Bo Andersens billede

Dehler 34 optima 101

Hilsen Michael

Finn Skov Nielsens billede

Min er en Dehler 343 optima 106, hvad er forskellen mellem 101 og 106, er det kun indretningen, eller er der flere forskelle?
Grunden til at jeg spørger er fordi jeg til foråret skal have tætnet mine vinduer. Det er ikke meget vand der kommer ind, men det jo ikke bedre.
Har du erfaring med hvordan vinduerne tages ud og fuges om?

Hilsen
Finn

Michael Bo Andersens billede

Hej Finn

En af forskellene er indretningen, hvor 101 har toilet mellem saloonen og forkahytten og mastestøtten står op langs hovedskottet og ikke midt i bordet. og agterkahytten er i styrbord side, hvor du har toilet.
Derudover har 106´eren 2 spil mere i cockpittet til spiler (det er der desværre ikke på 106´eren) og så har jeg ikke ratstyring (men det er hvist et tilvalg om man vil have det eller ej)
lægger snart lidt flere billeder ind i mit galleri.

Mine ruder er skruet/limet i og dine er med alurammer, så jeg troede egentlig at de sad i gummilister.
Er de limet i er du nød til forsigtig at skære gummimassen over og så trykke dem ud, derefter rengøring, rengøring og rengøring + affedtning, hvis de ikke er det skal de slibes mat der hvor limen skal sidde ( med FINT sandpapir )
Så har jeg prøvet med flere ting til at lime med, men de giver slip og det er et spørgsmål om hvad der holder længst tid. Det middel jeg brugt med bedst erfaring er TEC 7 (husk affedtning) Det kan lime alt siger de. men da det også efter nogle år havde givet slip nogle steder, brokkede jeg mig til dem og efter et stykke tid vendte deres laboratorie tilbage ( til min store overraskelse ) og forklarede mig at når jeg bruger LEXAN skyldes det at lexanen med tiden afgiver et eller andet stof som gør at overfladen slipper.

Jeg har så prøvet et andet klæbemiddel som skulle være helt extremt til formålet, men kender ikke resultatet da jeg har solgt båden
Det hedder P-BOND, kan kun købes et sted i DK og jeg gav ca. 800 kr. for 2 tuber a 150 ml.

Det var en lang smøre men håber du kan bruge noget af det,

Hilsen Michael

Finn Skov Nielsens billede

Hej Michael
I min IF' er skiftede jeg gummilisterne. Vinduerne var samlet med alu. Skinner. Da jeg satte vinduerne i igen ville jeg ikke lime dem i, men spænde dem fast om glasfiberen. Gummilisten der skal slutte til glasfibren blev fuget med terostat, en fugemasse der ikke hærder, og det er relativt let at tage vinduerne ud igen - men tætte blev de.
Nu forestiller jeg mig at vinduerne i Dehleren er sat i på samme måde som i min gl. IF' er, og at jeg kan gøre det samme?
Indvendigt er der paneler omkring vinduerne, så jeg skal lige finde ud af at få dem taget ned så jeg kan se hvordan vihnduerne er sat i.

Et andet projekt jeg planlægger her til vinter er skift af leje til skrueakslen, men det forventer jeg ikke volder de store problemer. Har du erfaringer med det høre jeg gerne om det.

Hilsen Finn

Michael Bo Andersens billede

Hej igen

Det er ganske lige til, pinolskruerne i siderne skrues ud og så kan man forsigtigt banke det ud

Mvh michael

Thomas Nanckes billede

Hej Michael.

Jeg har lige opdaget denne gruppe og deraf læst lidt på jeres indlæg.

Jeg har selv en Optima 106 fra 1992, som jeg hentede i Holland for et par år siden.

Jeg har lidt problemer med at det larmer (klonker / dunker) når vi sejler for motor.

Jeg har tidligere tænkt at det kunne være hvor motorbenet sidder fast på undersiden af skroget, da der er en meget lille-bitte smule slog i denne samling.
Jeg har ikke gjort noget ved det, da jeg tænker at det er en større operation at lave dette, da det ser ud som det er indstøbt i skroget.
I løbet af den forgangne sæson er det så blevet værre med klonkeriet og kunne, da båden kom på land, konstatere at der er slør i lejet, i motorbenet. Jeg håber så på, at ved at skifte lejet, at jeg kunne komme klonkeriet til livs.
Som du skriver, er det enkelt at skifte lejet, hvis ellers man kan få det løsnet.
Men hvor får man fat i et nyt leje??

Hvis nu det ikke tager alt støjen at skifte lejet, har du (eller en anden i forummet) en ide om hvordan man får fæstnet motorbenet. Og er det en større operation, hvor der skal laves hul i båden osv. osv.
Indefra ser det ud som om der er en plade og måske noget bolt / møtrik i hvert hjørne. Men da det hele er indstøbt i glasfiber, er det rent gætteri, hvad det er det består af.
Er der nogen der har prøvet denne operation????

Niels Clausens billede

Hej Finn

Min båd er også en Dehler 34, Optima 101. Den ligner Michaels til forveksling kan jeg se på billedet (nydelig båd Michael). Jeg kan supplere Michaels udmærkede beskrivelse af forskellen på 101 og 106 ved at tilføje at 106 er 50 cm længere (10,6 m) end 101, men kun fordi prædikestolen er en anden og går længere frem. Selve skroget er det samme. På modellerne fra 1990 og frem er køl og ror ændret så roret er elipseformet og kølen er "vendt om" så den tykkeste og længste del vender nedad. Det giver et lavere tyngdepunkt og man har derfor kunnet gøre masten ca 60 cm højere og dermed øge sejlarealet. Det skulle gøre båden hurtigere.

Jeg fik skiftet mit skrueaksel leje her sidst på sommeren fordi hel gummiforingen i det forsvandt med en gang. Jeg ville selv have skiftet det, men desværre var jeg ikke istand til at få skruen af så jeg måtte søge hjælp hos den lokale havnesmed. Han brugte en større hammer og en bedre dorn end den jeg selv havde og fik skruen af på et øjeblik. Selve lejet var nemt nok at få ud da det sad helt løst. I de tilfælde hvor det sidder mere fast, bruger smeden et halvrør med et påsvejset stykke fladjern som dorn og så kommer det i reglen ud siger han. Hvis det ikke kan bankes ud uden vold er man nødt til at tage skrueakslen ud og derefter save lejet igennem på langs inde fra med en nedstrygerklinge.
Inden det nye leje blev sat i blev det smurt med Locktite for at forhindre det i at rotere inde i lejebukken og for at hindre det i at korrodere helt fast.

Mvh
Niels

Michael Bo Andersens billede

Hej Niels

Da du har en båd magen til min har jeg et spørgsmål som virkelig volder mig kvaler.
Håndvasken på toilettet, hvordan hede hule he......... får man vandet til at løbe ud i en fart???

Hilsen Michael

Niels Clausens billede

Hej Michael
Det har jeg også haft problemer med. Jeg har forsøgt mig med at hælde masser af kogende vand i gennem afløbet og det har hjulpet lidt, men det stoppede hurtigt til igen. Jeg har ikke turdet hælde afløbsrens i. Det der tilsyneladende har hjulpet bedst har været konsekvent at lukke for søventilen når vasken ikke er i brug. Jeg forestiller mig at søventilen er det snævreste sted i afløbet og at det derfor er der tilstopningen med sæberester indefra og alger udefra sker. Måske får man også vredet noget af "proppen" løs når man åbner og lukker ventilen.

Mvh
Niels

Finn Skov Nielsens billede

Hej
Jeg kan ikke rigtig bidrage, men vi har ikke problemer med afløbet fra vaske. Dog mener jeg ikke der sker noget ved at bruge afløbsrens. Afløbsrens tager fedt, og syre (eddike eller citron) tager kalk.
En anden mulighed er at rengøre bundventilen, nu når båden er på land. Sidste år skiftede jeg bundventiler til True Design - plastcomposit. Ved ikke om det vil hjælpe.
Jeg vil også mene at afstanden mellem udløbet på vasken og vandlinjen har indflydelse, er den for lille, vil problemet være der hele tiden?
Lige nu er jeg ved at total renoverer toilettet, og har fjernet væggen, med vask og skabe, for at montere nye slanger, checke holdningstanken mm.
Har i prøvet det?

Finn

Michael Bo Andersens billede

Hej med Jer
Mit problem er kun håndvasken. det har intet med beskidt afløb at gøre.
Sidste vinter skiftede jeg slange, afløbsstuds i vasken og kontrollerede gennemløb i søventilen.
når båden er på land fiser vandet ud med en hast så man selv er ved at blive suget med.
det er først når vandudløbet kommer under vandspejlet at det går galt. der er en eller anden fysisk lov der hindrer det i at løbe ud, (ang. højden på vasken så vil vandet altid løbe til samme niveau som overfladen hvis det ikke bliver hindret af noget) og jeg er sikker på at det er luft i afløbsslangen som ikke kan komme væk, og håbede så på at I måske havde en løsning på, eller havdeløst problemet.

Har skiftet holdingtanken sidste år da den var fuldstændig tæret, min var skummet fast så den skulle skæres fri hele vejen rundt
HUSK!! at bruge de rigtige slanger

Michael

Finn Skov Nielsens billede

Hej
Jeg har fået tilbudt en brugt Gori 2-bladet foldepropel 16,5 - 11 RH. Den størrelse jeg er blevet anbefalet til min båd.
Den jeg har på er en Gori 2-bladet 15 - 12 RH.
Problemet er at min skrueaksel er 25 mm og den propel jeg har fået tilbud er til en 30 mm skrueaksel
Så den kan jeg vel ikke bruge, eller kan den tilpasses?

Hilsen
Finn

Michael Bo Andersens billede

Hej Finn

Mig bekendt er du nok nød til at takke" nej tak" til den propel med 30mm aksel, jeg kender ikke til noget der kan tilpasses. Ved heller ikke hvor godt det ville være den er jo 1,5" større

Hilsen Michael

Finn Skov Nielsens billede

Hej Michael
Efter at have talt med nogle eksperter har jeg takket nej.
Tingene skal passe sammen

Finn

Finn Skov Nielsens billede

Hej, vi har tidliger skrevet om udløb fra vasken på toilettet. Jeg skiftede afløbsslange og oplevede samme problem, med at vandet løb langsomt ud. Det viste sig at der er luft i afløbsslangen, der bevirker at vandet ikke løber ud. Da der ikke er tryk på afløbsslangen, skiftede jeg til en slange med større indvendig diameter (mindre godstykkelse) og kortede slangen op, så der ikke er bøjning på slangen ned til bundventilen. Det har virket, der kan dog stadig nogle gange være en luftlomme i afløbsslangen, men ellers løber vandet fint ud.

Finn

Finn Skov Nielsens billede

Hej
Nu skal det være - ny foldepropel, den gamle er meget slidt og larmer - efter sommerferien med en del motorsejlads har vi besluttet at købe en propel.
Jeg har meget kik på en Flexofol propel, og fået anbefalet en 2-bladet 15x12.
Den jeg har er en Gori 2-bladet 15x12, den er nedslidt og har meget slør.k
I forbindelse med havne manøvre, har jeg en meget lang standselængde som jeg skal være opmærksom på når vi går i havn.
Jeg kunne godt tænke mig at en ny propel skal give mig en kort standselængde. Gori har anbefalet en 16,5x11.
Jeg ved godt at der skal mange omdrejninger til for at slå bladene ud.
Forskellen på en Flexofold og Gori propel er at bladene på Gori-propellen er mere finkantede end på Flexofold propellen - hvad betyder det?
Vi har i havnen haft en del snak om, hvad der betyder mest mht. standeselængder: diameteren eller stigningen?
Talte med en sejler der anbefalede at købe en 3-bladet propel - er der nogen der har erfaringer med 2-bladet contra 3-bladet?
Med de priser der er på foldepropeller, er det jo vigtigt at vælge den rigtige første gang.

Finn

Jan Christensens billede

Hej Finn.
Jeg havde for en del år siden en Ballad, som jeg selv lagde en Yanmar 2GM20F i, samt skiftede propel samt hvad der ellers var nødvendigt.
Jeg valgte den gang Flexofold 2 bladet, hvilket jeg til en hver tid vil gøre igen ( Sejler nu Dehler 31 med samme motor, og en propel der sikkert støjer lige så meget som den Du vil skifte ).
Flexofolden havde rigtig god kraft både ved frem og bak, samt støjede meget lidt, bl.a. også når den foldede ud ( Der var nogle små fiberklodser på "propelhovedet", som bladene slog imod, hvorved man undgår det høje knald, som min jeg har på giver nu !!!! )
Da jeg bestilte, snakkede jeg med en MEGET kompetent person, - Jack Skrydstrup tror jeg han hed ang. størrelse m.m. , samt hvordan jeg mest brugte båden.
Jeg sejler en del for motor, og ønskede en god marchfart, hvis man skal sejle længere stræk.
Det beregnede J.S. , og fortalte mig mig at med den propel han ville anbefale, ville jeg nok mangle ca. 300 omdr. i at motoren kunne gå op på max. omdr. , men til gengæld få en god marchfart på fladt vand.
Dette holdt 100 % , jeg mener jeg kunne sejle 6,4-6,5 knob ved 2500 omdr. og ca 7,6 ved max.
Motoren var på ingen måde overbelastet eller røg unødvendigt eller lignende.
Så derfor: Vil til enhver tid anbefale, samt selv vælge denne propel igen.
Mvh. Jan

Jans billede

Hej.

Hvad koster sådan en 2 bladet flexofold propel. Hvor er vi henne prismæssigt ???

Hilsen Jan.

Finn Skov Nielsens billede

Hej Jan
Jeg har haft den samme oplevelse med min nye Flexofold som Jan beskriver.
Det er som at få en ny motor - sejler med 5-6 knob ved 2200 omdrejninger, kan stoppe i havnen, osv. så det er bare fint.
Jeg valgte en 2-bladet Flexofold 16x12 - altså en tomme større diameter og samme stigning som på den gamle.
Prisen var omkring 7.000,- kr.

Finn

Jan Christensens billede

Hej Jan, Finn m.fl.

Jeg fik så også monteret en ny Flex-o-fold dette forår med fuld tilfredshed efter det meste af sæsonen snart er gået.
Jeg blev anbefalet 15X12 af Flex-o-fold, hvilket var mindre end den gamle jeg havde på, hvilket jeg var lidt tvivlende overfor, men lod mig overbevise.
Fik båden søsat, og selvfølgeligt spændt på at komme ud og prøve nyerhvervelsen, men med en lille smule skuffelse, - synes ikke jeg havde fået det ekstra ud af investeringen, som jeg ønskede.
Jeg snakkede igen med Flex-o-fold, som ikke helt forstod mig, men vi blev enige om at jeg fik tilsendt et sæt nye blade ( 16X12 ) som jeg så skulle have monteret så hurtigt som muligt, for at de afmonterede kunne sendes retur.
16X12 passer perfekt til denne bådstørrelse og motor, så vælg den uanset hvad du bliver anbefalet.
Jeg har desværre ingen omdr.tæller i båden, men ved behageligt omdr.tal , - vil gætte på lidt under 3000 omdr. og på fladt vand, sejler båden ca. 6,2-6,4 knob, og max omkring 7 knob, hvilket jeg er fuldt tilfreds med. Og som Finn skriver, - super bremse- og bakkeevner.
Samtidig er jeg også sluppet af med det "knald" den gamle propel gav når den foldede ud, - på Flex-o-fold´en er nemlig monteret et par gummi eller fiberklodser, som bladene slår på, når propellen folder ud.
Pris som Finn skriver, knapt 7000,- kr.

Mvh Jan , Dehler 31

Jans billede

Hej.

Tak for svar.

Min propel larmer efterhånden temmelig meget og det er mig ganske umuligt at komme op på 6 knob, men jeg må lige have båden op for et kig og prøve at se, hvor meget skidt der er på bunden....

Mvh. Jan, Dehler 34

Jans billede

Hej med Jer. Så har båden lige været oppe for en kort bemærkning. Den blev renset af for ruer og andet godt, selvom der ikke var voldsomt meget, (måske lige under kølen hang der en del). Propellen blev renset for det der sad på den også. (Det er en Gori 17x12). Båden kom i vandet ½ time efter og vupti..... Jeg kunne bakke, standse og lave de flotteste vendinger i havnen. Så skulle båden prøve sejles en lille tur ind af Odense kanal,,, og dælme,,,, Vi fik båden op på en topfart af 7,3 knob.... Så det store smil var fremme....

Så propellen skal IKKE skiftes....  Dog er der lidt slør ved de her bøs, som jeg tror har lavet larmen, men her har jeg fået tilbud om at få lavet nogle nye der passer 100 %, af en maskinarbejder, der hurtig kunne lave sådan et par stykker.

 

smiley Jan... (ham der lige sparede 7000 kr.)

Thomas Nanckes billede

Hej.

Understående har jeg lige sat ind som spørgsmål, ved at svarer på indlæg fra Michael.
Jeg er helt ny i denne kommunikation og skal lige finde fiduserne.
Derfor kommer indlægget igen her, da jeg så tænker at der er større chance for at der er flere der læser det og måske har et par gode kommentarer / løsninger.

Mvh. Thomas

Jeg har lige opdaget denne gruppe og deraf læst lidt på jeres indlæg.

Jeg har selv en Optima 106 fra 1992, som jeg hentede i Holland for et par år siden.

Jeg har lidt problemer med at det larmer (klonker / dunker) når vi sejler for motor.

Jeg har tidligere tænkt at det kunne være hvor motorbenet sidder fast på undersiden af skroget, da der er en meget lille-bitte smule slog i denne samling.
Jeg har ikke gjort noget ved det, da jeg tænker at det er en større operation at lave dette, da det ser ud som det er indstøbt i skroget.
I løbet af den forgangne sæson er det så blevet værre med klonkeriet og kunne, da båden kom på land, konstatere at der er slør i lejet, i motorbenet. Jeg håber så på, at ved at skifte lejet, at jeg kunne komme klonkeriet til livs.
Som du skriver, er det enkelt at skifte lejet, hvis ellers man kan få det løsnet.
Men hvor får man fat i et nyt leje??

Hvis nu det ikke tager alt støjen at skifte lejet, har du (eller en anden i forummet) en ide om hvordan man får fæstnet motorbenet. Og er det en større operation, hvor der skal laves hul i båden osv. osv.
Indefra ser det ud som om der er en plade og måske noget bolt / møtrik i hvert hjørne. Men da det hele er indstøbt i glasfiber, er det rent gætteri, hvad det er det består af.
Er der nogen der har prøvet denne operation????

Michael Bo Andersens billede

Hej Thomas

For mig lyder det som om du har et sejldrev, det har jeg desværre ikke nogen erfaring med, da min båd er med direkte skrueaksel.
Jeg vil dog tilføje at jeg på en tidligere båd også havde klongeri mest når jeg drejede, men det var min foldepropel der var temmelig slidt.

Hilsen Michael

Thomas Nanckes billede

Hej Michael.

Jeg har også direkte skrueaksel.
Det er nok fordi jeg fejlagtigt skriver motorbenet.
Her mener jeg det ben som stabiliserer skrueakslen, uden for skroget, melle køl og rorblad.

Foldepropellen er ikke ret gammel, formentlig fra 2008.
Så den har jeg ikke indtryk af at der er noget slør i.

Hilsen Thomas

Michael Bo Andersens billede

Hej Thomas
Ok prøv at kontrolere lejet i lejebukken, dette er et vandsmurt leje, når du har været på land et stykke tid må der være en anelse (og kun en anelse) slør i, gummiet i lejet udvider sig en lille smule når det kommer i vandet igen og det er nok til at ophæve sløret.
Hvis det er som det skal være, skal du undersøge om din skrueaksel er RET (det kan du ikke gøre med den i, skal i en drejebænk)
Eller som Jan siger, er motoren spændt ordentlig fast, og linet rigtigt op.
Tjek også motorophængene
Skal lejet skiftes kandu bare gi mig et skriv, så skal jeg fortælle dig hvad du skal gøre.
Hilsen Michael

Jans billede

Hej Thomas.... Jeg tror ikke problemet ligger ved det ben der stabiliserer skrueakslen, når der kun er en lille bitte slog.

1. Enten er det propellen.
2. Er motor ordenligt fastspændt ?
3. Trænger motorophængene til udskiftning? ,,,, Her skal skrueakslen løsnes fra motor og så prøve at "skubbe" til motoren.... Som en støddæmper skal motoren være i ro efter en gang... Min motor stod som en gang gele´, så jeg er netop i gang med at skifte motorophæng. Yanmars orginale, som koster alt for meget...

Hilsen Jan

Thomas Nanckes billede

Hej begge.

Tak for de fine svar.
Som jeg skriver i første indlæg, så konstaterede jeg slør i lejet (i det som jeg helt fejlagtigt kaldte for motorbenet

Søren W. H.s billede

Hej

Vi købte i 2011 en Dehler 34 (106) fra 1991 med en Yanmar 2GM motor.

I 2012 skiftede jeg lejet i benet, der støtter skrueakslen lige før propellen.

Det gik let. Ud med de 2 skruer og nogle ret beherskede slag på lejet, så var det ude. Man skal naturligvis passe på ikke at ødelægge kærven i de 2 skruer.

Motoren står på 4 gummiklodser, som er boltet i fundamentet. På toppen af de 4 gummiklodser er der en bolt, som spænder motoren fast på gummiklodsen. Det er denne bolt, som anvendes til at justere motoren i forhold til skrueakslen.

I efteråret opdagede jeg, at på de 2 bagerste gummiklodser sad møtrikken på ovennævnte bolt ikke fast. Jeg kunne faktisk dreje dem fast med fingrene.

Det kan være endnu en kilde til rystelser.

Men billig at reparere. Det kræver, at udstødningsslangen løsnes og tages af og en ekstra lang topnøgle nr 24 og en pænt lang forlænger til skraldenøglen.

For at få udstødningsslangen løsnet og af måtte jeg varme den godt op.

Gummiklodserne kan med tiden blive møre og gummi og metal kan "delaminere". Test af om gummiklodserne er møre/slidt op kan udføres ved at stikke en stang ind under motoren og løfte op. På Dehler 34 kan det nok kun lade sig gøre med de 2 forreste gummiopgæng. På den båd vi havde før 2011 kunne vi også komme om bag motoren.

Det er i øvrigt dejligt, at vi har dette diskussionsforum til udveksling af problemer og løsninger.

Venlig hilsen
Søren

Jans billede

Hej.

Nemlig Søren.

Da vi skulle have vores motor ud, kunne vi faktisk løsne de bagerste bolte med fingrene, så et tjek af om motor er ordenligt fastspændt er af stor betydning.

Min Dehler er fra 1991 og jeg har netop skiftet motorophængene. De gamle var færdige.

Hilsen Jan.

Thomas Nanckes billede

Hej Michael og Søren.

Jeg kan se at ikke hele det svar jeg skrev tidligere er kommet med.
Og nu er der kommet en tredie skibbent, med gode forslag.
Så her under fortsættelse på svar fra i morges, hvor jeg så håber at det hele kommer med

Thomas Nanckes billede

Jeg ved ikke rigtigt hvad der sker med det jeg skriver, men det er som om det bliver skåret kraftigt ned, når jeg trykker på "Gem".
Måske det er for lange skriverier jeg for forfattet.

Tak for de fine svar.
Jeg har et par gange forsøgt mig med at skrive om det faktum at jeg ved landsætning i efteråret konstaterede slør i lejet i lejebukken (i det som jeg helt fejlagtigt kaldte for motorbenet), men det er spm sagt blevet skåret væk.
Men jeg tænker at ud fra det som i skriver i jeres fine svar, må dette være, ihvertfald fald en del, af kilden til klonkeriet.
Så dette skal under alle omstændigheder skiftes.
Og så er der ingen tvivl om at motoren samtidig lige bliver gennemgået ud fra alle jeres fine forslag til potentielle kilder til støj / klonkeri.

Jeg har på Marina-Teams hjemmeside, fundet en reservedel, som hedder Wellenlager im Wellenbock.
Er det den rigtige??
Er det stedet at købe??
Eller er det sådan en standart ting som man får i de fleste udstyrsbutikker??

Hvad hvis man skal have skrueakslen ud? Er man så nødt til at tage rorbladet af, eller kommer den ud, uden dette??

Endnu en gang tak for jeres deltagelse i mit klonkeri.
Mvh. Thomas

Finn Skov Nielsens billede

Hej Thomas
Jeg vil også gerne bidrage med erfaringer til "Klonkeriet"
Vi havde det samme problem, med larm når vi sejlede for motor. Det jeg har gjort gennem de sidste par år er:
Ét motorophæng var bolten knækket, det fik jeg lavet - og strammet og efterset de øvrige ophæng.
Så har jeg skiftet lejet i lejebukken, i samme forbindelse blev akslen også skiftet, da den var slidt der hvor lejet sad - og ja, du skal have roret af for få aksel ud og ind.
Og som jeg før har skrevet, har jeg fået ny propel. Efter den omgang, er der ikke mere klonkeri når vi sejler for motor.
Aksel og lejer (skiftede også leje ved stævnrøret) købte jeg i DK, men kan ikke lige huske hvor.

En sjov lille historie: Klonkeriet kom tilbage i efteråret, til stor ærgelse - men det viste sig at det var zinkanoden på akslen der sad løs.

Hilsen
Finn

Thomas Nanckes billede

Hej Finn, og øvrige.

Hvor har du købt lejet til lejebukken???
Og ligeledes motorophængog alle de andre ting i skriver om her over??

Er det igennem Marina Team, eller kan det købes her hjemme??

Hilsen Thomas

Jans billede

Hej Thomas.

De har motorophængene ved Masnedø Marinecenter. Min motor er en Yanmar 3gm 30 og den skal have 2 stks. 100 kg. foran og 2 stks 75 kg. bagtil, men det står i instruktionsbogen.

Hilsen Jan.

Thomas Nanckes billede

Hej Jan.

Tak for dit svar.

Ved du hvor jeg får fat i et leje, til lejebukken.
Gerne i DK, hvis det er muligt.
Jeg kunne forestille mig at det bliver alt for dyrt med fragt, fra Marina-Team.

Hilsen Thomas

Jans billede

Hej Thomas.

Jeg ved ikke lige med lejebukken, men jeg benytter altid Kerteminde marineservice på tlf. 65 32 26 76, hvis der er noget jeg mangler. Indehaveren hedder Ove.
Jeg har aldrig stødt på en ting, som de ikke kunne fremskaffe

Hilsen Jan.

Thomas Nanckes billede

Hej Jan.

Tak for det.

Jeg prøver at give dem et kald.
Så ser jeg hvad det fører til.

Hilsen Thomas.

Søren W. H.s billede

Hej

Jeg kunne godt tænke mig at høre om erfaringer med autoprop propeller.

Venlig hilsen
Søren

Annonce