X-yachts

fblikebutton_field
Telefonnummer: 
74 52 10 22

Beskrivelse af bådmærke

X-Yachts er en af landets mest succesfulde producenter af sejlbåde. Virksomheden blev grundlagt i 1979. Bag firmaet står brødrene Lars og Niels Jeppesen og Birger Hansen.

Det hele startede i en gammel lade ude på landet. X-Yachts er i dag idyllisk beliggende direkte ved Haderslev Fjord og Danmarks største sejlbådsværft med mere end 230 producerede både om året, mere end 180 medarbejdere og distribution i mere end 30 lande. Siden 1979 er værftet internationalt kendt for sine hurtige og veldesignede sejlbåde indenfor 3 klasser: Cruising, Performance Cruising og Racing.

Lars Jeppesen er den ene af de to Jeppesen brødre, der i 1979, i en alder af 24 år, havde afsluttet sin uddannelse som bådbygger og havde stor erfaring som tur- og kapsejler. En interesse, lidenskab og erfaring indenfor sejlsport som han og hans bror havde adopteret fra deres forældre, der begge var passionerede sejlere. Sammen med sin 1 år yngre bror, Niels Jeppesen, der siden barndommen havde tegnet både, og en anden erfaren bådbygger, Birger Hansen, udviklede de 3 den båd, der blev startskuddet på en verdensomspændende succes indenfor sejlsport.

Den første båd blev opkaldt efter sit byggeår og sin længde, der i kombination med projektets arbejdstitel, ”X”, gav navnet X-79. Den nye båd blev lanceret 9. maj 1979 og viste sig straks at være veldesignet og ikke mindst - hurtig. De 2 brødre deltog med deres nydesignede båd i kapsejladsen ”Sjælland Rundt”, der dengang var verdens største kapsejlads med omkring 2000 deltagere - og vandt. Båden blev solgt samme dag, som kapsejladsen fandt sted, og siden har de to brødre og deres tredje partner kun haft vind i sejlene.

Annonce