Walsteds indbyder gør-det-selv-folket til workshop

Trine Søes billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 stemme)
Saugskærvej 21
Svendborg 5600, Thurø
Danmark
55° 2' 26.9988" N, 10° 39' 38.6532" E

Tips og tricks til gør-det-selv bådejeren, det er hvad Walsteds bådeværft tilbyder i en workshop til november. Her kan du få idéer, tips og inspiration til vinterens og forårets reparationer og forbedringer på din båd. Thorwald Walsted fortæller til Sejlnet.dk, at man sagtens kan komme som begynder - erfaring i gør-det-selv projekter er ikke afgørende for at få noget ud af workshoppen. Alle erfaringsniveauer er velkommen på workshoppen, så hold dig ikke tilbage, hvis du har stor erfaring - du kan helt sikkert lære noget fra Walsteds eksperter.

Walsteds har gennem årene erfaret en stadig stigende efterspørgsel på gode råd, tips og tricks til vedligeholdelse af både for "gør det selv folket". Derfor afholder Walsted i år en workshop i deres lokaler på Thurø ved Svendborg. Thorwald Walsted regner med der er plads til 22-25 deltagere. Det er ikke kun for mænd - sidste år var der en del kvinder, der var interesseret i lak- og poleringsarbejde på workshoppen.

File 1170

Lakering af bådens trævæk kræver tålmodighed



Workshoppen afholdes lørdag den 20. november fra klokken 9.30-16.30 i Walsteds bådeværfts egne lokaler på Thurø ved Svendborg. Prisen for at deltage er 795 kroner inklusiv mad og drikke.



Workshoppen omhandler

Reparation og vedligeholdelse

Polering

Reparation samt lægning af teakdæk (samt nye alternativer)

Glasfiberreparationer

Rig, tovværk, sejl og kalecher

Vedligeholdelse af lak

Vedligeholdelse af motorer

Elektronik

Man kan fordybe sig indenfor et emne eller gå rundt mellem de forskellige emner i løbet af dagen. Der bliver ligeledes rig mulighed for at spørge ind, hvis man er igang med et projekt på sin båd og behøver hjælp.



Tilmelding kan ske på info@walsteds.dk eller 62 20 51 68 senest 1. november 2010.



 

Annonce