Vikingernes solsten (måske) fundet

En krystal fundet i et skibsvrag kunne svare til en Solsten - en mystisk navigationshjælp siges at have været brugt af Vikinger, mener videnskabsfolk. Holdet fra Frankrig siger den gennemsigtige krystal kan have været anvendt til at lokalisere solen på overskyede dage. Dette kunne bidrage til at forklare, hvordan vikingerne var i stand til at navigere på tværs af store dele af havet - længe før opfindelsen af det magnetiske kompas.
Men en række af akademikere behandler solsten teorien med skepsis.
Holdet fra University of Rennes i Frankrig siger, at de fandt det krystal, når de undersøger vraget af et britisk skib sunket ud øen Alderney - i Den Engelske Kanal - i 1592. En aflang krystal på størrelse med en pakke cigaretter var ud for et par af delelinjer - tyder det var en del af navigationsudstyr. Det har nu vist sig, at det er Island spar - en form for calcit kendt for sin egenskab diffrakterende lys i to separate stråler.
Forskerne har bevist, at ved rotation var det muligt at finde det punkt, hvor de to stråler konvergerer - angiver retningen af solen. De siger det virker på overskyede dage, og når solen er gået ned. Denne særlige stykke af Island spar blev fundet på britisk fartøj længe efter Viking storhedstid i det niende og 10. århundrede.
Men forskerne formoder at brugen af solsten kan have varet ved i mange århundreder som en back-up til den ofte upålidelige magnetisk kompas, som blev introduceret i Europa i det 13. århundrede.
Der er kun en overfladisk henvisning i de gamle Viking legender til solsten.
Kommentarer
Ahhh - det er da bare et dæksprisme.
Vikingerne havde vel også brug for lys under dæk
Når vore egne forfædre - vikingerne - sejlede på åbent hav var navigationen i hovedsagen baseret på observation af omgivelserne. De kunne dog kontrollere kursen med et ”Solkompas” og den geografiske bredde med et ”Solskyggebræt”. Et Solkompas virkede ved, at en nål i instrumentets midte, kastede en skygge på en skive, når kompasset var belyst af solen. Man orienterede herefter kompasset indtil skyggens spids ramte en i forvejen indtegnet kurve svarende til en given bredde og kunne herefter aflæse hovedretningerne Nord, Syd, Øst og Vest. ”Solskyggebrættet” brugtes til at kontrollere, om man sejlede langs en forudbestemt geografisk bredde, idet man med instrumentet kunne kontrollere middagsbredden. Aktuel forskning har endvidere godtgjort, at vikingerne kunne bestemme retningen til solen selv i overskyet vejr ved hjælp af en ”Solsten”, som virker ved at lyset på himlen polariseres i troposfæren og brydes gennem et krystal. Da krystallerne var relativ sjældne, var ”Solsten” til navigationsbrug dog ikke hver mands eje. Men da sol og klar himmel i Nordatlanten er mere sjælden end almindelig, var det havet, dets farve, temperatur, strømmens retning og styrke, bølgernes højde, længde og retning, fuglenes art og flugtretning, og alger og tang, der var vikingernes primære informations kilder.
Klip fra ny bog jeg har under udgivelse mvh Svend
Spændende Svend, glæder mig til at lære mere om emnet