Turberetning del 3 - Til Amsterdam gennem kanaler og sluser

Bernd Meissners billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (2 stemmer)

Så går det videre for de gode skibe Fanny og Siggi. I dag skal vi tidligt op. Vi skal gennem otte broer og fire sluser. Slusemesteren er den samme hele vejen. Han sluser eller åbner broen og kører derefter til næste sluse eller bro for igen at betjene os der. En af sluserne var så lille, at vi lige akkurat kunne være der med begge båd. I øvrigt var alle håndbetjente.

Kort efter sidste slusning skulle Fanny have en spand ekstra kul. En lille biflod mundede ud i Elisabethfehn kanalen og havde skabt en lille sandbanke, vi skulle henover. Det lykkedes. Nu er der frit løb ud til Ems Floden. På Ems går det derudaf, vi har strømmen med os, og det ses på loggen som viser 12 km over grunden. Men sikke beskidt Ems Floden er - eller rettere sandet. Jeg var helt bange for min nye impeller. Alt det sand der kommer igennem pumpen. Puha, men vi skal jo igennem. Vi har jo ikke andre muligheder.

File 8384

Vandet var fyldt med sand

Ved Emden Passerer vi et stort nyt spærværk som tjener to formål. Dels at stemme vandet op så de store krydstogtskibe fra Mayer værftet kan komme ud og dels lukke baglandet af, når der er stormflod på Weser mundingen. Videre går det over Dollern (et vadehavsområde) mod Holland. Vi skulle finde Winschotenkanal, men det mislykkedes, så vi tog direkte til Delfzijl som er en stor industrihavn ud til Ems. Vi er nu på Emskanal på vej til Groningen. En lidt kedelig kanal da den er beregnet til større skibsfart.

Skønne Groningen

I Groningen finder vi Groningen Yacht Club, som tager godt imod os. Samme sted kommer i øvrigt Winschotenkanal ud og slutter sig til Emskanal. Groningen blev en oplevelse. En by hvor cyklisterne dominerer. Arme bilister, der ikke følger cyklisternes uskrevne love. Ja, man har endda en cyklistborgmester.

På torvet i Groningen var der markedsdag, og der var fyldt med boder. Jeg fandt en bod med nye og friske hollandske matjes. Det er sild, der er renset, befriet for ben og skåret igennem ned til halen, sådan at de stadig hænger sammen. De bliver lagt i en lage af olie og salt til, de er godt møre. De serveres på en papbakke på følgende måde. Silden åbnes og drysses med hakkede løg, og så er den potte ude. Man tager silden i halen, lægger nakken tilbage, fører silden ind i munden og bider et stykke af, gumler, synker og gentage proceduren, indtil man når halen. Den smides væk sammen med bakken. Er man heldig at de også sælger en Genever (snaps) skylles efter med denne. Ellers er der boder, der sælger godt hollandsk øl.

File 8386

Smager på matjes

I Groningen fandt vi også en rigtig ostebutik. Du milde alle de oste med beskrivelse af tilhørende vine, der stod på modsatte hylder i forretningen. De har næsten de samme varer, men de står forskelligt i butikkerne. Ellers en dejlig butik, som vi brugte flittigt fremover. Jo, det var et godt førstehånds indtryk vi fik af Holland.

File 8385

Stor ostebutik i Groningen

Vi befandt os godt i Groningen Motorbåd Club. Vi kom i snak med klubbens medlemmer og fik gode tips til vores videre færd. Efter et par dage skulle vi videre. Nu skulle vi rigtig stifte bekendtskab med de Hollandske kanaler og slusemetoder. Vi fandt hurtigt ud af, at det adskilte sig fra vore ture i Tyskland. Her var det med at have god tid, betjene masser af sluser eller broer selv. Vi lærte det på den hårde måde. Havde vi haft den Hollandske almanak, ville vi der kunne læse, hvad, hvor, og hvordan. Det tog lidt tid at finde ud af systemerne, men så gik det også fint - sådan da.

Turen går videre

Vi sejlede gennem Groningen, hvor vi så et enkelt Dannebrog på en båd fra Mosede, og så var vi på vej til Assen. Vi forsøgte at komme ind til centrum af byen, men en gammel fragthavn med høje mure sendte os videre. En time efter var vi på den modsatte side af byen ved en sluse, der var lukket for i dag. Ind til brinken, frem med vores fortøjningsspyd og så gøre klar til en afslappet nat. Næste dag er en Aldi i sigte. Vi fortøjer til en venteplads før en drejebro, handler og vil en times tid efter videre. Kl. var 1130.

Herman og jeg havde inspiceret broens funktion og var enige om, at den måtte være selvbetjent. Vi fastlagde gennemsejlingsproceduren og så i gang. Jeg havde akkurat fået broen åbnet i 45 grader, da der kom et tordenskrald af et brøl fra et nærliggende hus. Jeg blev hurtigt gjort bekendt med, at det ikke var min opgave at åbne broen. Han var brovagt, og den blev betjent udelukkende af ham. Det ville ske kl. 1300 . Puha, jeg fik lukket i en fart og satte mig ned i båden. Klokken 13.05 gik det videre sydpå.

File 8381

Man skal passe på med at betjene en andens bro

Efter Assen kom Meppel som var en hyggelig og interessant by at gå rundt i. I byen ligger blandt andet de fem vise sten.

24. juni

Det går videre til Kampen. En lille havn før byen på bagbord side. Alt vel troede vi. Vi var lige færdig med at fortøje, da der kommen en stor motorbåd, der påråber, at det er hans plads. Ja, det kan enhver jo kommet at sige, så vi bliver liggende. Vi gør ham klart, at vi kom først og at pladserne ikke er markeret som optaget. Han insisterede på at fortøje sig fast til Siggi og Fanny, og efter et stykke tid gav vi efter. Det skulle vi dog aldrig have gjort. Han kørte frem og tilbage med sin maskine, så han udsatte os for havari. I et øjeblik hvor der var slap line, hægtede vi ham af. Han havde nær fortsat igennem havnen. Vi startede op og forlod stedet. Sikke et Rø- - - -. På modsatte bred ikke langt derfra fandt vi en skøn plads med gratis overnatning.

File 8382

Fred og ro efter en latterlig mand

25. juni

Vi forlader Kampen og sejler gennem et skønt søområde forbi Zwolle ud på floden Ischel. Vi sejler nedstrøms og bøjer af mod Hampen og fortsætter mod Muiden. Undervejs blæser det op, så vi beslutter at gå ind til Eemhof Marina. I en sluse mødte vi en udlejningsbåd bemandet med to danske par, der var på deres første bådtur. Det var nær gået galt i slusen. De havde snoet fortøjningen flere gange rundt om pullerten på land. Jeg forklare dem, hvordan de skulle gøre fremover for ikke at få problemer. Desværre havde de ikke VHF ombord, så jeg senere kunne advare dem om den storm, der ventede forude.

Vi kom ind til Eemhof i god behold. Bag marinaen ligger et feriecenter bygget af en Familie Hamilton. Pragtfuldt sted. Overnatningen i marinaen var lidt dyr. Det kostede 13 euro.

Læs med i næste afsnit om Siggi og Fannys tur her på Sejlnet.dk

Annonce