Sejlergadgets - peli cases og lommelygter

Mikkel Martins billede
4.2
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 4.2 (5 stemmer)

Røgvand fra en stigende sø stivner ansigtet. Farten over grunden daler i takt med bølgehøjden. Dit skiv bjærger sig fint, men havet afslører alle de små svagheder, som du skal have set efter. Og snart sænker mørket sig over en havn forude, du skal finde. Om læ er der vådt, hvilket næsten ikke kan undgåes i mindre både til havs i hård vind. Ofte har jeg skulle bruge en radio eller en lommelygte under sådanne forhold. Min ærgrelse nåede mastetoppen, når de som regel ikke virkede med den simple årsag, at de ikke var vandtætte.

Hvad er IP standard - og hvad skal jeg bruge den til?

Forståelsen af IP standarden, Ingress Protection, har i mange år været forbeholdt fagfolk. Standarden beskriver i korthed et elements evne til at modstå støv og vand under en række trykforhold. I stigende grad bliver standarden benyttet til at klassificere udstyr, som vi alle kan have behov, specielt i ovennævnte scenarie. Standarden består af to til 3 tal. Det første beskriver modstandsdygtigheden over for faste elementer såsom støv. Det andet overfor væsker. Et eventuelt tredie tal fastsætter elementets evne til at absorbere stød. Til brug på havet er IP68 eller IPx8 fuldt ud tilstrækkeligt; vandtæt til over 1 meter under tryk. Og hvorfor gå op i det? Svaret giver sig selv en skønne dag, hvor man skal skal anduve en havn i komplet mørke og kuling eller lappe en person sammen med et gennemblødt førstehjælpssæt.

Vandtætte Peli Cases

Peli Cases ses ofte på film som værende transportkasse for en ikke nærmere defineret dims, som skal redde verden. De er produceret i slagfast plast efter militære standarder, vandtætte efter IPx7 (vandtæt til en meter i 30 minutter) og de sælges med livstidsgaranti til priser, som i allerhøjeste grad retfærdiggører brugen af dem i mindre både. Personligt bruger jeg dem til opbevaring af førstehjælpsudstyr, nødraketter, computer og andre vitale ting, som helst skal undgå kontakt med saltvand.

File 6224

Peli Cases fås i mange forskellige størrelse

Ofte møder jeg, folk som mener, at fanden males på en stor væg her med den slags gadgets, men faktum er at sårbarheden af vores vitale udstyr er blevet markant større. Peli cases fåes fra få hundrede kroner og opefter til mere heftige prisklasser. Ydermere er produktionen så bredt differentieret, at man kan finde en Peli Case som uden tvivl matcher ens behov.

File 6228

Peli Case til en iPhone

Lys må der til

Lommelygter er et must under sejlads, specielt i mørke. Mange sejler aldrig i mørke, men...man ved aldrig. En fortrinlig ting er at kunne identificere fiskegarn, finde ledige bådpladser i mørke eller slippe gennem Svendborg Sund på Palby Fyn Cup uden grundberøring. De fleste producenter af lommelygter angiver IP-standarden for deres produkter. Og gør de ikke, så lad være med at købe dem. Fenix er mit foretrukne valg med en meget bred produktpark, som i stil med Peli kan matche alle behov.

File 6226

Der findes mange forskellige lommelygter fra Fenix

Alle deres lygter lever op til IPx8 og kan derfor tåle alt, hvad du også byder din båd. Hovedparten af deres lygter benytter AA eller AAA batterier, hvilke er vidt tilgængelige, og sammenkoblingen med LED-teknologi giver ekstrem ydeevne og lang brugstid.

De fleste af deres større lygter har indtil flere lysstyrker samt mulighed for at sende automatisk SOS. De fåes fra få hundrede kroner og opefter. I langt de fleste tilfælde er en sejltur i danske farvande hyggelig, smuk og noget kun få ser som en farefulde færd under almindelige forhold.

File 6227

Her er det en mindre Fenix lommelygte

Alligevel er det rart at være forberedt på tordenbyger, pludselig storm eller utænkelige havarier som ændrer betingelserne for ens sejlads betydeligt.

Mikkel Martin, Esmeralda, Fredericia

Dansk forhandler af Fenix

Dansk forhandler af Peli Cases

Producenten af Peli Cases

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Allan Lavridsens billede

Super artikel, tak Smile

Erik Hingebjerg Hansens billede

Gode, fornuftige tanker, der bør få ALLE andre til at tænke lidt længere, end bare en hyggetur nord for Fyn i 1-2 sec/m og høj sol.
Tak for reminderen......

Anders Ts billede

Fin artikel!

Men når det gælder lygter, vil jeg anbefale at have en lommelygte som backup, og ellers have en håndholdt søgelygte til 12v. Rækkevidden er som regel noget større, og derfor bedre til afsøgning efter bøjer etc.

Mikkel Martins billede

Du har helt ret Anders, altid have en backup.
Her ombord er der 5 lygter(27, 100, 2x180 og 800 lumens) og en projektør (500W halogen),
Det meste af sidste års samt vinterens sejlads er foregået i mørke, så det er godt testet af og dermed også grunden til jeg anbefaler Fenix (og lignende). Deres mellemklasse lygter på omkring 180 Lumens og opefter giver nogenlunde samme effekt som kraftige 12v søgelygter.

Trine Søes billede

Jeg skal da lige have tjekket bådens lommelygte...

Annonce