Rejsedagbog - Humorisks besætning besøger Christiansø

Trine Søes billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (3 stemmer)
Danmark
55° 19' 12.1476" N, 15° 11' 9.0096" E

Følg med  i 5. del af Carstens beretning om bådens Humorisk og besætningens tur til Bornholm. Humorisk er en Comet11 fra 1978 designet af en franskmand og bygget på Comar værftet i Italien. Carsten og hans kone Annette fandt hende på nettet, og har hentet Humorisk hjem fra Rom i 2001. Humorisk er nu på Bornholm i Gudhjem.

Christiansø venter på os

Turen går til Christiansø, det vil sige, det var meget tæt på at smutte. Nu er det jo tit sådan, at dem der bor tættest på, oftest er dem, der kommer for sent. Vi kom ikke for sent til færgen (vi ville med færgen Ertholm), da vi var der cirka 20 minutter før afgang, men DET er bestemt ikke tidligt nok!

File 2048

Færgen Ertholm der sejler til Christiansø/Gudhjem

Så en anbefaling er at reservere plads, eller mød op en time før afgang. Da vi kom til billetlugen var alt booket, og så stod vi der med vores talenter...Redderiet havde dog den procedure, at vi blev skrevet op på en venteliste. De reservationer, der så ikke var hentet 15 minutter før afgang, blev så solgt til ventelisten. Vi nåede lige akkurat at komme med allesammen, men spændningen kunne vi godt have undværet.



Sejlturen med færgen til Christiansø tog lidt under en time, og jeg skal love for, at der var mange mennesker med. Christiansø må have sunket 10 cm, da alle passagerne gik i land.



Facinerende Christiansø

Det er er facinerende bygningsværk, der møder os -  og i øvrigt verdens første fremskudte flådebase. Flådebasen blev grundlagt i 1684 af Christians den V (1670-1699). Han havde bestemt, at der skulle bygges et forsvarsværk til flådens skibe i Østersøen. Ved freden i Roskilde 1658 havde Danmark mistet Skåne, Halland og Blekinge, det var derfor nødvendigt at kontrollere den svenske flådes bevægelser i Østersøen. På Ertholmene fandtes en naturhavn mellem to af øerne. Her byggede man fæstningen Christiansø, verdens første flådebase. Først opførtes de to karakteritiske tårne, St. Tårn på Christiansø og Lilletårn på Frederiksø.

File 2054

Flere hus på Christians ø er bygget direkte ud af klipperne

På begge øer byggede man bastioner og ringmur mod det åbne hav. Godt skærmet bag dem ligger fæstningens mange andre bygninger. Et imponerende bygningsværk, som der blev arbejdet på under hele fæstningstiden. I havnen kunne den danske flådes skibe søge beskyttelse, hente vand og proviant samt få repareret skader under deres togter i Østersøen. I 1855 blev fæstningen Christiansø nedlagt. Tiden var løbet fra den slags forsvarsværker. Men den ligger der endnu, intakt og fortæller et stykke dansk kulturhistorie.



Der er en facinerende natur på øen, og nogle af øens huse er direkte bygget ud af klipperne. Christiansø har skam eget postkontor, politi og toldkontor, hvis man skulle få brug for det.

File 2079

Det kombinerede post, politi og toldkontor

På vores øvandring kom vi også forbi en lille teltplads og noget jeg kom til at kalde et stadion.

File 2058

Det lille stadion, der kan rumme en landskamp mellem Christiansø og Frederiks ø

Vi jokede lidt med, at der afholdt øbeboerne landskamp mellem Christiansø og Frederiks ø på det lille stadion.

Ud over det allerede nævnte, er der en lille købmand samt en kiosk. Så de, der vælger at sejle hertil, kan få de mest almindelige fornødenheder provianteret. Der er et fint lille gæstgiveri, hvor man kan få et super måltid, eller blot kaffe eller en dejlig kold fadøl.

File 2068

Den lille købmandshandel på øen

Det tager ikke længe at gå øerne rundt, og det bør du gøre, hvis du tager herover. Naturen, husene og museet på Frederiks ø giver et godt indtryk af, hvordan de lever og har levet på øerne - bestemt et besøg værd.

File 2064

Museet på Frederiks ø giver et indblik i hverdagen på øerne



Retur til Gudhjem og tid til eftertanke

Vi tager med Ertholm færgen retur igen klokken 13.45 og får en stille vuggetur på tilbagefarten. Vi spiser middag ombord på det gode skib Humorisk. Senere futter skipper og matroserne på sightseeing i byen.

File 2073

Gudhjem havn oser af liv

Gudhjem syntes jeg en meget charmerende by, den er ikke stor, men den emmer af liv. Jeg samligner den lidt med Allinge, hvor der jo var jazzfestival, som jo naturligt trækker mange mennesker. Men selv en tirsdag og onsdag aften, myldrer det med mennesker på havnefronten i Gudhjem.



Gudhjem er som Gran Canaria

I aften var det så varmt, at vi uden problemer kunne sidde i shorts og bar overkrop uden at fryse. Vi talte om, at stemningen og atmosfæren var lige som på Gran Canaria. Jeg har altid drømt om at hive pløkkerne op, sælge butik og hus. Finde et lille rækkehus, og så lægge masten ned og futte igennem kanalerne til syden. Men her på Bornholm kommer vi ikke tættere på den stemning. Og så ikke mere end små 2 døgns sejlads væk - Danmark har nu også nogle perler, der er ligeså smukke og spændende som de udenlandske.



Imorgen bryder vi igen op og sejler til Svaneke. Nok vores sidste stop inden vi stævner mod Fyn igen. Men det er bestemt ikke sidste gang jeg selv sejler til Bornholm. Følg med i næste afsnit, hvor Humorisk drager til Svaneke, hvor det blæser op, så havnen må lukkes af.

Hvis du ikke har læst de 4 første afsnit om Humorisks tur til Bornholm, kan du læse dem her:

1. afsnit Rejsedagbog - med kursen mod Bornholm

2. afsnit Rejsedagbog - ankomst til Bornholm

3. afsnit Rejsedagbog - Hammershus og besøg på røgeri

4. afsnit Rejsedagbog - Gudhjem er Bornholms perle

Annonce