Publikumsvenligt VM i 505 jolle

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen
Danmark
56° 14' 37.8168" N, 10° 20' 26.5812" E

 

Ved VM i 505 jolle i Århus ved Kaløvig Bådlaug er der lagt op til en spændende afsluttende duel mellem de to bedst placeret både. Den danske båd med brødrende Jørgen og Jacob Bojsen-Møller har placeret sig som nummer to, og har kun to point op til den førende tyske båd. Idag klokken to sejles en sejlads, og imorgen sejles ligeledes en sejlads - så der er kun to sejladser til at kunne vippe tyskerne væk fra 1. pladsen.

File 1051

Feltet på Århus bugten

Stævnet har budt på både hård vind, medium vind og næsten ingen vind. Du kan følge stævnet live, idet arrangørerne har satset stort på at gøre stævnet publikumsvenligt.

Et publikumsvenligt stævne

En stor udfordring for arrangørerne har været at gøre sejlsporten mere publikumsvenlig. Århusbugten byder på nogle af verdens bedste sejlsportsforhold, men har ikke et klima, der virker specielt tillokkende på publikum. Oftest er det også svært at følge en kapsejlads for land.

Sejlsportens og stævnets udfordring har været at finde metoder, som gør det spændende og nemt for publikum at følge med i konkurrencerne. Derfor indledte Sailing Århus et samarbejde med blandt andet Århus Universitet. Det er der kommet et særdeles brugbart resultatet ud af, der nu kan opleves ved VM i 505 jolle.

Med Social in 3D gør vi det muligt for det fremmødte publikum at følge jollerne med live-tracking, i et miljø der svarer til det, der kendes fra Google Earth og Bing Maps. På den måde får publikum på land visuelle førstehåndsinformationer omkring begivenhederne på vandet,” fortæller Rasmus Johnsen, leder af indsatsområdet teknologi og nye medier ved ACTIVE Institute, der er en erhvervsdrivende forening udsprunget af Århus Universitet.

File 1055

 

Derudover kan publikum zoome ind på udvalgte både, og se dem fra forskellige vinkler og derved følge aktiviteten. Hidtil har man kun kunne følge dette ved hjælp af kikkerter eller fra både på vandet.

Livetracking og brug af sociale medier

En anden ting arrangørerne har gjort stor brug af er sociale medier og live tracking.

Livetracking og livevideo og brug af sociale medier som twitter og flickr giver en helt ny mulighed for at skabe synlighed omkring sejlsporten på de online platforme, hvor sejlsportsinteresserede fra hele verden mødes. På den måde kan vi skabe et fælles rum for de mange sejlsportsinteresserede verden over, når nu de alle ikke har mulighed for at komme ned på havnen i Kaløvig”, fortæller Thomas Capitani Nielsen, Direktør i Sailing Aarhus.

Sailing Aarhus er en forening stiftet af de fem sejlklubber i Århus. Sailing Aarhus vision er at fremme og udbrede kendskabet til sejlsport i Danmark og i særdeleshed Århus. Det sker blandt andet ved at tiltrække og afvikle større kapsejladser, internationale events og tilhørende sociale aktiviteter.

505 VM kan følges ved Kaløvig Bådelaug eller på http://www.505sapworldchampionship2010.com/

Fotos: Mick Anderson, Sailingpix

Annonce