Ny Bane - Watski2Star sejles ned gennem Øresund

Trine Søes billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 stemme)
Danmark
55° 59' 30.9444" N, 12° 38' 52.836" E

Kapsejladsen Watski2Star, der starter imorgen middag fra Helsingør, bliver afviklet med en ny kapsejladsbane. Udsigten til en vindhastighed på 18 meter/sekundet og vindstød med 25 meter/sekundet i Kattegat, ville ikke være forsvarligt at sende deltagerne ud i. Det er vejrudsigten med megen vind, der bevirker, at arrangørerne har besluttet at omlægge kapsejladsbanen. Det er blevet besluttet at ændre banen og formatet, så der sejles ned igennem Øresund både fredag og lørdag. Vejrudsigten har bedret sig en del, men den er stadig lovet så meget luft, at det vurderes for uansvarligt at sende deltagerne ud i Kattegat. Sikkerheden er det vigtigste, udtaler Watski2Star arrangørerne.

File 4492

Prognosen for vindhastigheden natten til søndag

Nu bane ned gennem Øresund

På den nye kapsejladsbanen sejles der gennem Øresund på en kortere bane. Der bliver både start og mål i Helsingør Havn. Kapsejladsens pitstop bliver derfor ganske naturligt også Helsingør. Lørdag morgen sejles der formodentlig samme bane i Øresund.

File 4491

Den nye kapsejladsbane til Watski2Star

Den nye kapsejladsbane bliver en bane på 44,5 sømil.

125 tilmeldte både

Ialt er 125 både tilmeldt til årets Watski2Star. Hvor mange af de tilmeldte både, der med den vindstærke vejrudsigt, møder op i Helsingør til start fredag, vides ikke. Trimaranen Carbon3 stiller dog til start, og det bliver med Jesper Bank og Søren Gitz-Johansen ombord. De to kan nu glæde sig over baneomlægningen, der letter lidt af presset på de to herrer, der skal sejles den 40 fods store trimaran sammen.

Annonce