Navionics søkort nu også til Android

Trine Søes billede
3.875
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 3.9 (24 stemmer)

Navigation på tablets og smartphones er blevet mere populært - og er et billigere alternativ til en dyr kortplotter. Skærmene på de forskellige tablets og smartphones gør det muligt at bruge dem blandt andet som navigationsudstyr. Navionics app har længe været det populære valg til navigation til Apple produkter. Navionics søkort har indtil nu kun været tilgængelige for iPad og iPhone, men nu er der godt nyt - programmet bliver tilgængeligt for Android. Tilmed er begge udgave blevet opgraderet til HD.

Navionics programmet til Android lancerers dog i første omgang kun til tablets og smartphones, der har høj skærmopløsning.

Danmark er dyrere end resten af Europa

Kortdata fra Navionics for næsten hele Europa koster bare 147 kroner på Google Play, men i denne udgave mangler Danmark, hvilket selvsagt er mest oplagt, hvis man sejler i Danmark. Vælger man Danmark og Grønland koster det 293 kroner - altså væsentlig dyrere, men som et lille plaster får man sydvestkysten af Sverige med.

File 7033

Området du får med, når du køber Danmark & Grønland

App'en har allerede fået en del gode anmeldelser - en bruger skriver blandt andet:

Godt søkort, god app

Dækker også indre danske farvande. Dybder passer og alt er i orden Smile . Første gang man bruger programmet skal man lige vælge hvilket område man ønsker detaljeret kort over... Jeg tog hele dk, men det fylder 35 MB og tager lidt tid at hente. Testet på Desire, Desire S og Samsung Galaxy tablet.

Du finder Navionics til Android her

Prisforskel mellem Apple og Android

Navionics app'en til Apples produkter med kort over Danmark og Grønland koster 439 kroner i App store. Vælger man Europa koster pakken 369 kroner. Man kan jo undrer sig over prisforskellen på de to systemer? Det gør vi i hvert fald.

Relaterede Sejlnet artikler

AIS apps fra Marinetraffic.com

Få sejlervejret som app til iPhone

Animeret app hjælper dig med at binde knob

 

 

 

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Mads Bahrts billede

Har i selv taget de screenshots som i viser, og hvilken telefon/tablet er de taget på? Jeg har Navionics App'en på min (snedigt nok vandtætte) Sony Ericsson Xperia Active og der har jeg problemer med at æ, ø og å samt alle andre ikke normale engelske tegn vises som nogle andre (forkerte tegn). Problemet forekommer tydeligvis ikke på den enhed som jeres screenshot kommer fra, da "Håöya" vises helt fint på jeres billede imens det bliver til "Hã ã ya" på min skærm.

Jeg har gjort Navionics support opmærksom på dette, men hvis f.eks. tablet udgaven af deres software virker helt fint ville det kunne være et hint i deres fejlfinding.

Mads Bahrts billede

Der er i dag kommet en opdatering af Android udgaven så de danske tegn nu vises mere korrekt. Det ser ud til de i nogle tilfælde kommer til at bruge kapitæler når resten af ordet står med majuskler, men det er i det mindste æ, ø og å så nu er det meget nemmere at læse.

Trine Søes billede

Hej Mads

Screenshotet er fra Navionics. Vi vil gerne teste app'en, når vi kommer ud og sejler med en Android telefon. Jeg har læst for at app'en har problemer med dansk tastatur/sprog.

Sony Ericsson Xperia Active er en fantastisk telefon, vi testede den faktisk i efteråret - og det kom der en sjov video ud af. Du kan se den her - http://www.sejlnet.dk/artikler/sony-ericsson-xperia%E2%84%A2-active-en-vandt%C3%A6t-sejler-smartphone

maritim-elektroniks billede

Navionics har på Messen Mets i Amsterdam i sidste uge introduceret et nyt søkort koncept: SonarCharts hvor brugerne kan indsende deres egne dybdemålinger og være med til skabe søkort med præcise dybdekurver

Hilsen

www.maritim-elektronik.dk

Adam

Tirzas billede

Hej - hvem som helst.
Jeg påtænker at anskaffe mig Navionics til min iPad. Er dog lidt usikker på, om kortet dækker Ringkøbing Fjord, hvor jeg nok oftest vil sejle ??

Allan Stenders billede

Hvad med Kraks søkort og Eniro på Sjøn? Begge gratis!

maritim-elektroniks billede

Ringkøbing Fjord er ikke særlig godt dækket af Navionics fordi der er ikke meget erhvervssejlads som betinger en detaljeret opmåling af farvandet
hilsen
www.maritim-elektronik.dk
Adam

Peter Rubens billede

I 2012 testede jeg Navionics på min Samsung Galaxy 2. Programmet blev anvendt som supplement til min Lowrance Elite-4m. Med zoom funktionen er det nemt at foretage ruteplanlægning og ved sejlands i snævre render og ved havneindløb er zoom funktionen en god hjælp. Skærmstørrelsen og lysstyrken på mobiltelefonen er dog ikke tilfredsstillende.
I 2013 anskaffede jeg en Samsung Galaxy Note 8 tablet, der har en god skærmstørrelse, en høj skærmopløsning og en lysstyrke, der gør den anvendelig i solskin. Vi havde meget fornøjelse af systemet ved indsejlingen til Langør havn på Samsø og på ruten til og fra Marstal. Den kombination kan jeg anbefale som supplement til det ordinære navigationssystem. At tabletten også kan bruges som telefon og camera er kun et plus.
Vær dog opmærksom på, en Note 8 ikke er vandtæt og ikke fungerer korrekt, hvis skærmen er våd.

Jørgen Winding Pedersens billede

Kan jeg bruge Navionics på min tablet med Android version 4,2?

hrfrues billede

Hej Jørgen ja det går fint med 4,2 bruger det selv på min tlf. og tablet. Kan anbefales

mvh Per.

Brian fs billede

Hvilken tablet skal jeg købe for at dette virker på den, skal der være noget bestemt indbygget i tabletten?

Dur dette kort hvis jeg skal sejle i Flensborg fjord?

Mvh. Brian

Mads Bahrts billede

Jeg har:
Marine: Denmark & Greenland (https://play.google.com/store/apps/details?id=it.navionics.singleAppDena...)

Marine: Europe (https://play.google.com/store/apps/details?id=it.navionics.singleAppEurope)

Flensborg fjord er dækket i Danmark udgaven, men desværre er kun den sydlige side dækket i (den billigere) Europa udgave.

Hidtil har Navionics solgt disse apps med et enkelt område i, og hvis man både ville have Danmark og andre dele af Europa, så skulle man købe og installere to forskellige apps og skifte imellem dem efter hvad man ville se kort over. Nu har de lavet en gratis app ved navnet Navionics Boating. Inde i den kan man så købe kortområder efter behov. Det ser desværre ikke ud til at den automatisk kan opdage at man har købt de gamle apps, så hvis jeg vil have mulighed for at se de samme kort i en app må jeg betale en gang til. Jeg lærer nok at leve uden dette.

Alle disse apps findes desuden i en såkaldt HD udgave der skulle være særligt egnet til tablets. De er samtidigt lidt dyrere. Jeg har ikke prøvet disse, så jeg kan ikke sige om de er pengene værd. Ikke HD udgaven virker dog fint på min tablet, men det betyder ikke at der ikke kunne være noget at vinde. HD udgaver:
https://play.google.com/store/apps/details?id=it.navionics.singleAppDena...
https://play.google.com/store/apps/details?id=it.navionics.singleAppEuro...
https://play.google.com/store/apps/details?id=it.navionics.singleAppMari...

Afhængigt af om du skal bruge den i en jolle, et åbent cockpit, i et styrehus, ved kortbordet eller hjemme i sofaen kan det være en ide at have en vandtæt tablet. Det bedste bud på sådan en er i mine øjne en Sony Xperia Tablet Z (http://www.pricerunner.dk/pl/224-2881360/Tablets/Sony-Xperia-Tablet-Z-16...) Den kan både fås med og uden mobil bredbånd indbygget.

Hvis det skal være billigere er jeg selv meget glad for min 7 tommer Samsung Galaxy Tab 2 7.0. Da prisen lige nu er den samme ville jeg nok vælge efterfølgeren Tab 3 (http://www.pricerunner.dk/pl/224-2897813/Tablets/Samsung-Galaxy-Tab-3-7....) Disse er ikke vandtætte, men du kan jo enten passe på at de ikke kommer i nærheden af fugt eller ved at putte dem i en vandtæt pose til tablets i stil med http://www.avxperten.dk/ipad-tilbehoer/cover-til-ipad/vandtaet-taske-til... . Man kan også sagtens få 7 tommer tablets for 500 kr, men der ved jeg ikke om de er gode nok.

Brian fs billede

Jeg har nu købt en ASUS nexus 7 og den virker fint med navionics programmet Smile
Kunne godt tænke mig at vide om der er andre programmer der er nyttige ude på havet?
Mindes også jeg læste et sted om et ekstra lille program til navionics på ca 35mb men kan ikke huske hvad det var for et program eller hvor jeg så det henne, nogen som ved hvad det måske kunne være?

Mvh. Brian

Brian fs billede

Jeg har kigget lidt på YouTube angående navionics programmet på tablet, der er flere steder hvor jeg kan se at der er markeringer med en fisk, hvordan laver man de markeringer hvis man f.eks finder et godt fiskested?

Mads Bahrts billede

Er du sikker på det er "godt fiskested" det betyder. Den eneste signatur jeg kan huske jeg har set med en fisk i i navionics er for havbrug. Du kan se et eksempel på denne signatur i navionics hvis du zoomer ind på 55 grader 46.740N, 10 grader 4.664E (syd for Horsens fjord)

Hvor ser du den signatur du spørger om?

Niels Johnsens billede

De helt billige tablets har som regl ikke gps men har selv navionics på min HTC tlf med 4,2" skærm som en reserve, en 7"samsung tablet til inden for, og en 10,1" som hoved navigation og den med en hardbox som er vandtæt og med gummi hele vejen rundt kan tabes uden skade og det hele virker bare for godt har kørt med det i 3 år kan ikke rigtig finde noget at brokke mig over og der sker udvikling hele tiden kommer nye ting med jævne mellemrum så i forehold til det levende søkort som jeg mener minder lidt som en pengemaskine da opdateringer koster kassen forstår ikke rigtigt hvordan navionics kan levere til den pris. Når og hvis vi vil have dansk navgation her hjemme fra så skal man af med en bondegård og man skulle tro at danske organisationer fik oplysningerne om kort til en fornuftig pris hvilket de nok også gør men det gik før tablettens tid men det går nok ikke så længe mere med det Wink

lars Ss billede

hej. vi har lige anskaffet båd og skal (selvfølgelig) ha søkort på min tlf.
jeg læser at der er problemer med kortet over ringkøbing fjord. vi bor ved roskilde fjord og vil høre om navionics dækker kort nr 118?

Erik Lundbyes billede

Der er ikke problemer med Ringkøbing Fjord, men det er samme problem som alle andre steder Geodatastyrelsen laver kun opmålinger og ændringer hvor der er erhvervssejlads. Navionics har de samme oplysninger (+lidt) som der er på et papirkort.

Allan Stenders billede

File 10926

Allan Stenders billede

Skærmdump fra min Samsung S3

Peter Rubens billede

Hej Navionics interesserede,
Vær opmærksom på, at søkortene opdateres for øjeblikket, så de same funktioner, som de der er til iPhone, også bliver tilgængelige til Android. Det er bl.a. afmærkning af private fiskepladser, eller steder man gerne vil huske.
Det er forår og vandet ruller allerede i årerne!
God sæson
Peter Ruben

Kim Jørgensen_2s billede

Jeg ved godt det er en ældre artikel, men har ville lige give mine besyv med. Har selv benytte navionics på min ipad i 3 år, og har skrivet lidt om det her: Navionics til iPad og iPhone

Mvh Kim.

Annonce