Ice-net leverer upålideligt internet og dårlig service

Trine Søes billede
3.375
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 3.4 (8 stemmer)

Ice-net også kendt som Nordiskmobil reklamerer med deres internet er oplagt til at have medbord på vandet og i havnene. Sejlnet.dk har investeret i den router, det kræver for at kunne benytte deres tjeneste. Routeren er ikke billig, den koster 1298 kroner - og minder om en gammeldags router med 4 antenner. Samlignet med diverse sticks man kan få smidt i hovedet næsten gratis, synes vi, at routeren er dyr og ikke mindst uhandy at have med på farten. Udover routerens pris er der et oprettelsesgebyr samt den månedlige afgift for trafikken.

Grunden til at vi ville afprøve Ice-net var, at de netop dækkede i udkantsområderne - idéelt når man er på farten for at dække nyheder i sejlerverden. Desværre skulle det vise sig ikke at være et særligt pålideligt netværk og deres kundeservice en by i Rusland.

Upålideligt internet

Jeg havde medbragt routeren til Palby Fyn Cup 2010, hvor jeg løbende ville rapportere fra og uploade billeder. Jeg tilslutter routeren, og kobler mig på netværket - og får efterfølgende at vide, at routeren ikke er registreret. Det undrer jeg mig faktisk lidt over - jeg har været kunde ved Ice-net/ Nordiskmobil i over et år, og har før brugt internettet.

Dog får jeg muligheden for at indtaste oplysningerne om routeren online - og de vil åbne for mit internet i løbet af 24 timer. 24 timer kan jeg bare ikke bruge til noget, når jeg har akut behov for internet. Det viser sig efter de 24 timer, at internettet stadig ikke virker - og den samme formular kommer frem på min skærm. Det er ikke særlig professionelt, pålideligt og troværdigt. Det er ikke muligt for mig at komme i kontakt med deres support, da de har lukket i weekenderne.

Dårlig kundeservice

Hjemvendt fra Fyn Cup vil jeg ringe til kundeservice hos Ice-net. Jeg bruger 3-4 minutter på at finde et telefonnummer på deres hjemmeside (burde være mere synligt) og ringer efterfølgende op. Jeg sætter kundeservice ind i mine problemer, men oplever slet ikke forståelse for mit problem. Jeg betaler 299 kroner om måneden for et produkt, der har vist sig slet ikke at være pålideligt eller virke efter hensigten. Damen fra kundeservice fortæller mig, at det er sikkert fordi, at jeg har befundet mig i et udkantsområde. Jeg siger, at jeg netop troede, at det var nettets speciale at kunne dække i udkantsområderne, men at jeg i øvrigt ikke anså Bogense på Fyn for et udkantsområde.

Det er i øvrigt ikke muligt at opsige sit abonnement via telefonen. Jeg kan ikke opnå nogen form for kompensation for, at mit netværk ikke har virket. Kundeservice oplyser blot, at det er nok fordi, jeg ikke har registreret min router korrekt - og jeg jo bare kan udfylde formularen igen. Som kunde mener jeg ikke, at det kan være mit ansvar eller problem, at Ice-net ikke ved, hvilke kunder, der har hvilken router - når de selv har solgt mig den pågældende router.

Hvorom alt er, så kan Sejlnet.dk ikke anbefale at investere i det dyre og gammeldags uhandy router fra Ice-net. Internettet er dyrt samlignet med andre producenter på markedet, og man får ikke meget kundeservice, når man har brug for hjælp.

Relaterede Sejlnet artikel

Ice.net skifter navn til Net 1

 

Foto: Sejlnet.dk

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
ole.sloths billede

Med hensyn til din kritik af ICE-NET er jeg enig i kundeservice, men nettet kører nu ganske godt , har brugt det
i både Danmark og Sverige, faktisk rigtig god dækning også hele vejen over kattegat , der reelt ikke noget alternativ
Har kørt meget IP telefoni over det, helt problemløst

Trine Søes billede

De har skiftet navn til net 1 - se eventuelt http://www.sejlnet.dk/artikler/icenet-skifter-navn-til-net-1

Trine

Jans billede

Vi har fået Net 1 her på vores båd og hvor det dog bare kører. En antenne i toppen af vores mast og routeren har vi sat fast til 12 volt. Vi har endnu ikke oplevet at vi ikke kunne komme på nettet. Om det så er ude på åbent vand eller feks. på Sejerø, hvor det altid har været ganske umuligt at komme på. Stor ros til Net 1. Det kører bare og med en helt fornuftig hastighed. Men sørg nu for, at få sat båd antennen på. Så kører det. Jan.

Allan Lavridsens billede

Det virkede ikke altid for os. Kritikken går også på deres kundeservice som er ELENDIG

mvh Allan

Annonce