Genskab bådens glans - slib gelcoaten

Trine Søes billede
4.916665
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 4.9 (12 stemmer)

Det er ikke spor besværligt at få en skinnede gelcoat igen. Bådens gelcoat bliver medtaget af konstant udsættelse for sol, forurening og slidtage. Glansen og farven i gelcoaten kan virke mat - selvom man har poleret båden. Heldigvis eksisterer der en nem løsning på problemet. Sejlnet har testet et mat poleringssæt fra Mirka Scandinavia. Sættet indeholder abralonpuder i forskellige slibekorns størrelser, der kan sættes direkte på en slibemaskine. Netop fordi kornstørrelsen er så stor, er det muligt at slibe gelcoat uden at ridse og skade den.

Vi har valgt at teste sættet fra Mirka på en 25 år gammel Maxi Magic. Båden fik sidste år pillet fartstriberne af, og det har bevirket, at der er en synlig farveforskel i gelcoaten. Man kan med andre ord sagtens se, hvor striberne har siddet henne. Vi er spændt på, om en slibning af bådens gelcoat vil kunne få denne forskel til at forsvinde, samt om båden vil fremstå mere hvid efter behandlingen.

File 3320

Meget tydeligt at se, hvor fartstriberne har siddet

Kom godt igang - det skal du bruge

Det kan betale sig at gøre alting klart, inden man går igang med projektet. Man skal bruge: Abralonpuder i korn 2000 og 4000, polerskive, en vandforstøvningsflaske, vand, slibemaskine, mikrofiberklude, poleringsmiddel, voks, tid og knofedt. Når det er på plads, er det blot at kaste sig ud i projektet.

Slibeprocessen startes

Er båden meget beskidt, skal den først vaskes. Vi valgte at gå direkte igang med båden, der har stået vinteren over på havnepladsen. Det vil sige, at den selvfølgelig ikke var ren, men heller ikke møgbeskidt. Vi startede med at påføre abralonpuden i korn 2000 på slibemaskinen. Der arbejdes opad i kornstørrelse for at få den pæneste resultat. Det vil sige, at vi starter med korn 2000 og slutter med korn 4000.

Vi påførte rigeligt med vand på slibeskiven ved hjælp af en forstøvningsflaske. Det er vigtigt, at man ikke er sparsom med vandet. Det er helt klart nemmere at slibe, når abralonpuden er mættet med vand.

File 3308

Der skal påføres rigelig med vand på abralon slibepuden

Start fra fribordets øverste punkt og arbejd dig nedefter. Brug rolige bevægelser. Maskinen gør arbejdet for dig, så der er ingen grund til at presse specielt hårdt mod gelcoaten. Vi var selvfølgelig først nervøse over at slibe i bådens gelcoat, og ikke mindst at lave varige mærker, fordi der udvikles varme fra slibningen. Vores angst var dog uberettiget, hvis blot slibepuden holdes fugtig, går det som en leg.

File 3319

Begynd foroven og bevæg slibemaskinen nedefter

Brug en mikrofiberklud

Når et stykke er slæbet færdigt, aftørres det med en mikrofiberklud. Det kan ikke betale sig at stå og fedte med gamle klude eller viskestykker, det samler ikke op i dybden. Med en mikrofiberklud, der lettere fugtig, får man opsamlet meget mere støv, fedt og sliberester. Det letter arbejdet, at man ikke skal tørre over flere gange.

File 3307

Aftør med en mikrofiberklud - den samler alle de små sliberester op

Når hele bådens fribord har fået med korn 2000, skiftes der til den finere korn 4000. Teknikken er den samme som med korn 2000. Det vil sige, at der skal rigeligt med vand på slibepuden, og så skal der slibes oppefra og nedefter i rolige bevægelser. Aftør med en mikrofiberklud. Det skummer mere, når der slibes med korn 4000. Vi erfarede igen, at det var nemmere at tørre af undervejs, når overfladen var en anelse fugtig - fremfor at lade sliberesterne tørre ind på båden. Så frem med mikrofiberkluden igen.

Polering og voks for et mere skinnende resultat

Når slibearbejdet er færdigt, er båden klar til at blive poleret. Det er nødvendigt at behandle båden, da der skal skabes en smudsafvisende overflade på gelcoaten - ellers vil slibearbejdet være forgæves efter blot en sæson i vandet.

Vi har valgt at polere med Hempels Custom Marine Polish. Det er vigtigt, at du følger vejledningen for at opnå det bedste resultat. Hempels Marine Polish må for eksempel ikke påføres i solskin eller ved temperatur under 5 grader. Påfør marinepolishen i rigelige mængder ovenpå den nyslebne gelcoat. Vi brugte en blød klud til at fordele polishen henover fribordet.

File 3311

Her er båden blevet smurt ind i Hempels Custom Marine Polish

Når polercremen er tør, kan den tages bort enten per håndkraft eller med en polermaskine. Efterfølgende skulle båden gerne fremstå med en mere skinnede gelcoat.

File 3323

Båden er nu polering og klar til voks

For at bibeholde det gode resulatet valgte vi også at vokse fribordet. Til det brugte vi Hempels Wax and protect.

File 3310

Vi valgte at bruge Hempels Wax and Protect og en poleringspude fra Mirka Scandinavia

Påfør den flydende voks til poleringspude fra Mirka Scandinavia. Poleringspuden har velcro på bagsiden, som nemt hæfter sig til slibemaskinen - helt på samme måde som abralonpuderne. Overfladene på poleringspuden er let knubret, der påvirker, at luft kan trænge ind og nedkøle samtidigt med, at der påføres voks på båden.

File 3321

Her har båden fået et tyndt lag voks, der skal tørre i 5-10 minutter

Det er vigtigt, at voksen påføres i et tyndt lag. Påføres voksen i et tykt lag, er der mere arbejde bagefter med at fjerne det overskydne voks. Igen startes der oppefra og arbejdes nedefter på fribordet. Voksen skal tørre 5-10 minutter, hvorefter det overskydne voks kan fjernes. Efterfølgende har båden en smudsafvisende overflade.

Resultatet er virkelig flot

Båden er blevet virkelig flot og skinnende. Farveforskellen i gelcoat er næsten væk. Med andre ord man skal vide, hvor striberne har siddet for at kunne se forskellen. Gelcoaten skinner, som man kun ser på helt nye både.

File 3309

Her ses forskellen tydeligt - den nedre del er hvid og skinnende - mens den øvre del er grålig og mat

File 3322

Der skal ses virkelig godt efter for at kunne se den gamle farveforskel i gelcoaten

Det var supernemt at slibe med abralonpuderne. Slibepuderne er meget drøj i brug, faktisk så meget, at man ikke rigtig opdager, de bliver dårligere til at slibe. Vi valgte dog at skifte slibepude på bestemte punkter undervejs. På den måde var vi sikret et ensartet resultat hele vejen rundt om båden.

Det er et klart plus, at der kun slibes med vand og ikke skrappe kemikalier. Det er nemt og ligetil, og det kræver kun, at man har tid og tålmodighed til at gennemgå alle trin fra slibning til voksning. Men man bliver mere motiveret, når man kan se forskellen undervejs i arbejdet.

Foto: Sejlnet.dk

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Jens Munks billede

Hej Morten
Slibeskiverne med korn 400 købte jeg hos netbaad.com i Egå (Aarhus).
Mvh Jens

Søren Klosters billede

Hej og tak for de mange gode råd i denne tråd.

Hvad ville I gøre mht. at genskabe glansen i hhv. cockpit og på dækket? Ift. dækket tænker jeg, at det ikke må blive glat?

Mvh.
Søren

Heines billede

Hej Søren.

I forhold til cockpittet har jeg meget gode erfaringer med at anvende de produkter som findes i Carls Marinekit.
Jeg har simpelthen anvendt slibeskiverne i P2000 og P4000 til at afrense / matpolere gelcoat overfladerne, i cockpit og ligendende overflader.
Afslutningsvis har jeg anvendt Farécla polercreme, og ovenpå en god voks med UV filter.

Jeg har ikke noget rigtigt godt forslag til dækket da dette jo ikke umiddelbart kan slibes eller poleres.

https://www.carls.nu/carls-marinekit-dk

Mvh

Heine

Henrik.Schneiders billede

Jeg er lidt nysgerrig, hvor lang tid tager sådan en omgang som Trine her beskriver?

mvh.
Henrik Schneider

Annonce