Carbon3's oplevelser ved Watski2Star

Jonas Pedersens billede
4.6
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 4.6 (5 stemmer)

Danmarks hurtigste trimaran Carbon3 deltog i weekendens Watski2Star kapsejlads. Carbon3 var i både fredagens og lørdagens sejladser klart hurtigste båd og var i begge sejladser i mål mere end en time før nærmeste konkurrent. Her er en beretning fra Carbon3's team.

Carbon3 på slæb

For Team Carbon3 startede weekenden med transportsejlads fra Faaborg til Helsingør torsdag. Carbon3 sejlede fra Faaborg torsdag morgen klokken 08.00 med Carbon3 medindehaverne Jakob Groth og Jakob Frost, og som gaster landsholdssejleren i 49er Peter Lang, de tidligere flerskrogssejlere brdr. Wulf og den lokale Faaborgsejler Søren Præstegaard. Med flot sejlads fra Faaborg og gennem Svendborg Sund, og hastigheder på mellem 17-20 knob op igennem Storebælt tydende alt på en hurtig tur til Helsingør. Men allerede ved Storebæltsbroen dødede vinden, og Carbon3 måtte for første gang på slæb efter Rib'en.

File 4523

Carbon3 har ingen motor, og er derfor afhængig af en rib båd, der kan slæbe den

Det skulle blive en lang tur, og med konstant slæb fra Sjællands Odde til Helsingør var Carbon3 først i havn klokken 02.15, hvor Jonas Pedersen og Michael Møller var klar med Carbon3 truck og VIP trailer samt servicetraileren.

Bane- og skipper ændring

Fredagens Skippermøde bød på den annoncerede baneændring. Således at banen, på grund af den voldsomme vejrudsigt, blev ændret til at blive sejlads ned i Øresund - modsat det planlagte race op i Kattegat med pitstop i Hundested. Ændringen betød samtidigt, at det planlagte tretimers pitstop blev forlænget, således der først blev startet igen efter pitstop lørdag morgen. Ændringen gav Team Carbon3 en udfordring, fordi Jesper Bank ikke havde mulighed for at sejle lørdag, og derfor fik Carbon3 sejladsledelsens dispensation til at ændre rorsmand efter fredagens sejlads, således Eric Quorning styrede båden lørdag.

Kun 2 mand til at sejle Carbon3

Skipper på Carbon3 til fredagens sejlads Jesper Bank og crew Søren Gitz-Johansen blev med Carbon3 trukket ud af havnen fredag klokken 12.15 for at starte i sidste start klokken 13.00. Der var ved starten, langt fra den annoncerede vind, og Carbon3's support crew hjalp derfor de 2 med at sætte stagsejl og første reb i storsejlet. 20 min. før start blev supportcrew hentet over i rib båden, og Carbon3 blev for første gang sejlet af en besætning på kun 2 mand. Da den lovede vind udeblev på starttidspunktet, kom Carbon3 afsted lidt under powered, men allerede efter at have rundet Kronborg var Carbon3 forrest i multihull feltet, da vinden endeligt kom.

File 4524

Carbon3 ved Kronborg lige efter starten

Nødvendigt at rebe sejl

Det blev hurtigt nødvendigt for Carbon3's besætning at rebe ned i tredje reb - en langsommelig og besværlig manøvre for kun 2 mand på den store trimaran. Omkring Hven var alt dog på plads, og Carbon3 skød afsted ned gennem feltet med en stabil fart over 20 knob.

File 4522

Det var nødvendigt at rebe sejlene

Carbon3 var efter cirka 1,5 times sejlads forreste båd og kunne strække ud med masser af lækker sejlads op mod Helsingør, hvor målet blev nået kl 16.36. Mere end en time før næste båd, der var Happy hour fra Skærbæk.

Hurtigste båd igen

Lørdag morgen gik første start klokken 7.30, mens Carbon3 i sidste start, startede klokken 9. Dagens racecrew, Eric Quorning og Søren Gitz-Johansen, valgte klogt at starte i tredje reb - en beslutning som blev fastholdt under hele sejladsen lørdag. Carbon3 var tilbage i Helsingør kl 12.18 - igen som første båd og igen med mere end en time til næste båd, som endnu engang var Happy hour.

Lørdag eftermiddag bød på masser af gæster hos Carbon3, såvel i båden, som lå ved midtermolen ved Watski2star teltet, som ved Carbon3 trucken, hvor der blev snakket sejlersnak og sejlet håndsejlads, efterhånden som sejladsens øvrige deltagere kom i mål.

Carbon3 teamet er nu hjemme igen efter søndag morgen at have nedpakket og rigget af efter weekendens Watski2star i Helsingør.

Relaterede Sejlnet artikler

Video - Watski2Star 2011

Ny Bane - Watski2Star sejles ned gennem Øresund

Video - Sejlnet ombord på Carbon3

 

 

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
SejlerJohans billede

cool Smile

Jesper Hansens billede

Den båd der er beviset på at den danske marineindustri ikke har givet op. Hvor er det fedt at se - og fuld anerkendelse til folkene bag projektet.

Annonce