110 både tilmeldt til MUMM-stelton Cup

Trine Søes billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 stemme)

På søndag sejles en af årets helt store distancesejladser Mumm-Stelton Cup 2011 i farvandet ud for Vedbæk Havn. 110 sejlbåde er allerede tilmeldt kapsejladsen, og blandt dem er blandt andet Malteser-pigerne i deres Farr40 og trimaranen Carbon3 med skipper Jesper Bank. Mumm-Stelton Cup tiltrækkes typisk af de mest konkurrencebetonede sejlere fra hele landet, der bliver suppleret med deltagere fra Sverige og Norge. Mere almindelige bådmærker som eksempelvis Folkebåde, Knarr og Spækhuggere deltager naturligvis også i kapsejladsen.

File 4697

Skipper Jesper Bank og resten af Carbon3 teamet deltager i årets Mumm-Stelton Cup

Startede i 60erne

Mumm-Stelton Cup har rødder tilbage i 1960erne, hvor Vedbæk Sejlklub arrangerede en mindre lokal kapsejlads under navnet Hven Rundt. En sejlads der blev populær, fordi den blev opfattet som en årsafslutning på sejlsæsonen, (hvor de fleste som regel havde sejlet for lidt). Det følte flere og flere øresundssejlere også, og derfor voksede Hven Rundt konstant. Det tiltrak sponsorer og sejladsen udviklede sig således til, at blive årets største kapsejlads på Øresund - målt på antallet af deltagende fartøjer.

Første start i årets Mumm-Stelton Cup går på søndag den 2. oktober klokken 10.00.

Annonce